Antropocæn – en forståelsesramme

Ikke før 2016 ventes geologerne at være enige om definitionen på vor tids tidsalder, som dog allerede har fået navnet antropocæn. Altså menneskehedens geologiske tidsalder.
Det er jo ikke kun lokale overflade-morfologier og biosfærens artsindhold, vi har afgørende indflydelse på, men også flere og flere globale faktorer som fx den ydre atmosfæres UV-skjold (I husker nok “ozonhullerne”, selvom massemedierne måske har glemt dem) og globale temperaturer med de følgevirkninger, det får. Og oceanernes og luftens kemiske sammensætning, der fyldes mere og mere med affaldsprodukter, nu også fra plastic.

Vi forbundsmedlemmer er helt med på at Nordens (og Verdens) natur ikke er noget adskilt og fundamentalt forskelligt fra Nordens (og Verdens) kulturer. Det er ikke normalt.

I Danmark, men nok knap så meget i Sverige og Norge, forsøger mange naturelskere -tendentielt- desperat at skelne meget skarpt, og opretholde en forståelse af kultur og natur ikke bare som konceptuelle begreber at forstå dynamikker udfra, men som fundamentalt uforenelige modsætninger, som man egentlig burde gøre mest muligt for at hindre vekselvirkning imellem. Det medfører en del paradokser og skjulte mellemregninger.

Det er mere realistisk at forstå landskaberne og deres skabelse og opretholdelse i den ramme, at vi lever i den antropocæne tidsalder, som har varet i et eller andet antal år, men har rødder og kilder så langt tilbage, mennesket har hærget og kultiveret. At forstå naturlige miljøer somom de ikke var i vekselvirkning med kulturlige processer og historie er at misforstå dem. Som vi ved, og fx Kelvin Ekeland forklarer så fint mange steder i sin bog “Mångfaldens utmarker”.

Her er link til en interessant radioudsendelse om antropocæn og et forskningsprojekt som forener feltbiologiske og antropologiske objekter og metoder. God fornøjelse!
http://www.dr.dk/p1/natursyn/natursyn-57

Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *