Naturstyrelsen er vild med at skrælle hedens græstørv

Danmarks såkaldte “Naturstyrelsen” jubler i sit nyhedsbrev over en ny form for hedepleje.
Det er ikke nyt at skrælle heden maskinelt, og selvom nyheden ikke nævner det, er det meget kontroversielt, bl a fordi man risikerer at fjerne kulturspor.
Det nye er at fremfor at skrælle i store flader, gør man det nu -efter Hollandsk inspiration- kun i strimler – og tager hensyn til planter, man ønsker at give spredningsmuligheder i den fremskrællede råjord. Klart en forbedring, men nok stadig kontroversielt.
Læs også NKFs tekstsamling om hedepleje.  Samt tidligere indlæg om hede.

hede

Bogmærk Permalink.

5 svar til Naturstyrelsen er vild med at skrælle hedens græstørv

  1. Forskellen på denne metode og gamle tiders tørveskrælning ser ud til at være, at man tager mere jord (sand) med. Historisk har man fjernet plantedelene dvs. selve tørven. Maskiner er ikke altid så charmerende… Hvilke kulturlag kunne man særligt frygte blev ødelagt?

  2. Bjørn siger:

    Nu er jeg ikke ekspert i det, men da jeg for 2 år siden var med til hedeplejeworkshop,
    (se http://kulturlandskab.org/frit/lynghede/notater-fra-hedeplejeworkshop-2014/)
    bl a på Øster Lem hede, talte vi en del om (og så på, og var ved at falde ned i) forskellige spor i overfladen, såsom hustomter, dyrkningsfelter, stier, jorddiger og den slags. Altså ikke lag som sådan, men spor efter aktivitet på hedefladen. Som maskinel skrælning kan udslette, mens den historiske “høst” af tørv (som i øvrigt selv kan have efterladt spor) kun i begrænset grad ændrer … kan man kalde det den meget lokale topografi?
    Jeg skrev dette om det, da besøget endnu var i forholdsvis frisk erindring: http://kulturlandskab.org/installeret/wp-content/uploads/2014/10/Bes%C3%B8g-p%C3%A5-%C3%98ster-Lem-hede.pdf

  3. Tak, det er et udemærket skrift du har begået, Bjørn! Det giver en god overlevering, til os der ikke var med. Jeg var dog forbi i sommer og besøge vandrehyrden på Øster Lem Hede, jeg nåede at hjælpe lidt en enkelt aften og jeg overnattede faktisk på heden. Så jeg oplevede de gamle markskel og landskabet.
    Den rette faglighed til at bedømme arbejdet på Nørholm Hede må jo sådan set være museumsverdenen. Gad vide om de er blevet gjort bekendt med sagen (i detaljer) og har foretaget en grundig vurdering?

  4. Bjørn siger:

    Tak for det. Jeg ved ikke om museet har været spurgt, men mon ikke? Desværre er det min erfaring (her fra Roskilde) at museet / museerne er særdeles tilbageholdende med at udtale sig om tiltag, der ændrer landskab, kulturmiljø og biologi (= levende fortidsminder = reliktplanter). Især hvis der ikke er genstande involveret, eller decideret fredede fortidsminder (gravhøje og andre større bevidst byggede anlæg, helst af høj alder). Jeg har indtryk af en bias, forårsaget af forskningstraditioner, hvor brugsspor direkte i landskabet før i tiden ikke rigtig har været agtet og inddraget efter fortjeneste, mens flinteflækker o a genstande har fået opmærksomheden. Og så måske en vis angst for at stå i vejen for nutidige aktiviteter, med mindre der lige var noget udgravningsegnet i farezonen. Og endelig et fokus på forskning, så man er lidt for villig til at “svigte” oplevelsesaspektet af landskabets fortidsspor, når bare den arkæologiske viden, de repræsenterer er nogenlunde sikret. Jeg vil selvfølgelig ønske at det er for pessimistisk tænkt.

  5. Bjørn siger:

    Her er lidt mere om hedeskrælning.
    Det fremgår at Naturstyrelsen faktisk er opmærksom på risikoen – og laver forsøg med at undgå den.
    Spændende.
    http://naturstyrelsen.dk/nyheder/2016/nov/oldtidsmarker-i-centrum-for-forsoeg/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *