Boserup Stævningslaug

Den 2. november stævner vi den næste parcel i den fredede askestævningsskov i Boserup

(Og igen d 2/2 2020… se mere senere)
Lørdag d. 2 november 2019 kl 13-16 holder Boserup Stævningslaug 3. omgang ”Åben Stævning”, hvor alle kan prøve at save og hugge, fælde nogle (små) træer, afkviste og afkorte, bygge et gammeldags risgærde, hygge sig sammen med os andre – og opleve stævningsskovens natur og kulturhistorie.

Man kan også høre mere om stævningslauget, og måske blive medlem.
Naturstyrelsen laver bål; lauget gir kage og kolde drikke.
Tag selv din yndlings- varme drik med. Og arbejdshandsker
Det er nær ”Den høje p-plads”, og bus 207s stoppested Kongemarken.
Alle er velkomne, også børn

Boserup Stævningslaug hjælper Naturstyrelsen med at fremme og formidle den specielle landskabstype, stævningsskov
(svensk: stubbskottskog)
i Boserup skov ved Roskilde.

Du kan blive medlem af lauget. Mail til Roskilde@dn.dk
Bare nysgerrig? Så kom og snus – på egen hånd, eller bed om en guidning. 
Mere om stævning – læsestof, kort, billeder, links. Værsgo.
Her kan du hente vores 3-fløjede folder
Se også laugets facebog-gruppe.


Afvent nærmere instrukser her.
Det bliver noget med save, økser, arbejdshandsker, bål, hygge, kage, drøftelser, måske svampe…. Og motion med varierede bevægelser i dejlig frisk luft.

Invitation til besigtigelse, analyse, drøftelse og beslutninger – om næste stævning.

Den 2. november stævner vi den næste parcel i den fredede askestævningsskov i Boserup, men allerede…..)
…. den 8 oktober kl 10 mødes de, der har lyst og tar sig tid, for at vurdere virkningerne af den stævning og de små forsøg, vi foretog sidste november og marts.
Det gør vi for at træffe nogle nogenlunde kvalificerede beslutninger om hvordan næste parcel gribes an. Skal vi igen bygge værn af rejste grene mod vildtbid? Skal der evt slås lidt med le (måske snarere i sidste års parrcel end den nye, som har ret tæt kronetag). Skal nogle stammer stævnes højere? Skal nogle ”sokler” lades ustævnet? Og sikkert andre spørgsmål.

I er alle velkomne til at give jeres besyv med. Enten d 8/10 kl 10 – 11-12 stykker, eller på mail eller telefon eller andet. Ingen planer er meget faste endnu undtagen datoerne 8/10 og 2/11.
I er også alle velkomne til at ønske. Som I ved har projektet en god økonomi og endnu kun få udgifter.
Send mig lige en mail, hvis I vil bidrage d 8/10. Jeg tager lidt godt med til os.

En anden form for stævning – med et andet formål.
Hasselplantage nær Rødme Svinehaver på Fyn

Stævningsnyt – Ær-problemet på vej til løsning – og Næste Stævningsdag.

Torsdag d 12/9 ’19 bekæmpede 7 brave stævningsfolk ær i de 2 vestligste parceller i ca 3 timer.
En dejlig aften og positive erfaringer, men vi blev mildt sagt ikke helt færdige. Som før nævnt er invasionen massiv.

* Heldigvis har Naturstyrelsen lovet at fælde frøkilderne i nærheden.

* Og heldigvis har skovarbejder Henrik D. taget initiativ til et samarbejde med naturskolen på Boserupgård – hvor eleverne sammen med ham og lærerne og naturvejlederen Moses trækker ær som del af et forløb med matematik, naturforståelse, biologi, historie eller …. ?

* MÅSKE er vi også så heldige at der et andet sted i Boserup skov er opstået en naturlig sygdom der kan begrænse ær. Men det er nok bare ønsketænkning.

* Men det er et faktum at ær er ret nem at trække op af skovjorden. Og vi nåede en hel del på kort tid. Der er bare enormt meget ialt.
– På åbent land har jeg erfaring for at man bør være 1 extractigator + 1 stikspade pr hold i fx havtorn, roser, ribs, pil, slåen, mirabel mm. Men i skoven smutter ær’erne nemt op uden at rodudløbere behøver løsnes med spade. Og de lidt mindre kan nemt trækkes med behandskede næver. Så det går ret hurtigt.
– Undtagelser er naturligvis stødskud som sidder på stubbe og stød. De klares bedre ved at man enten tramper dem af med støvlehælen eller -hvis det kniber- banker dem af med fx flækhammer. Helst med bagsiden: Jo mere støddet skades, desto bedre chancer for at det invaderes af bakterier og svampe – selvom kun få svampe ”interesserer sig for” ær.

* Vi traf ingen beslutning om at trække videre selv.
Men hvis nogle af jer laugsmedlemmer har lyst og tid, stiller oldermanden (Bjørn) gerne op med instruktion, redskaber, forplejning osv efter aftale.
Det vil jo komme os selv til gode om 17-18 år, når vi er nået ned i den ende. En af os har allerede lovet at komme med sin rollator til den tid og opmuntre.

Fredag d 2/11 ’19 holder lauget den 3. stævningsdag i sin historie. Den næste parcel skal stævnes. Den ser noget anderledes ud end den første gjorde, men princippet er det samme. I starten af oktober, inden blade og urter forsvinder, vil nogle af os kortvarigt besigtige, bl a virkningerne af de beskyttende ”bure” / ”wigwams” vi lavede sidst, og udviklingen i det hele taget. Og lægge lidt strategier for november-stævningen.
Forrige parcel stævnede vi 2 gange: november og februar (foruden en prøve-stævning), og skoven (Henrik + nogle hjælpere) fulgte op. Sandsynligvis bliver det samme grundmodel næste gang.


Lauget har stadig en rig økonomi. Vi har stadig det meste af 15.000 kr og næsten ingen udgifter. Har I ønsker om noget, der kan løfte projektet, så foreslå det endelig. Rammerne er vide. Fester, studieture, grej, film, publikationer, forplejning, foredrag ….. eller andet?

Baggrundsviden om stævningens biologi og kulturhistorie
Jimmy og Bjørn har samlet forskelligt interessant materiale. Men der er masser mere at komme med / efter.
I sommerens løb har Bjørn fotograferet en del gamle træer og gamle malerier, men ikke haft (taget sig) tid til at lave alle de spændende artikler om forskellige aspekter af stævning i fortid og nutid, som lever i hovedet. Fx er det meget tydeligt at i europæisk middelalder og renæssance var langt de fleste træer nær bebyggelse stævnet. Topstævnet eller sidestævnet. Der var brug for ved og småtømmer, og det ses tydeligt i malerkunsten. Man vidste selvfølgelig hvordan træer så ud – og der hvor folk færdedes dagligt, lignede de simpelthen ikke naturligt fuldkronede parktræer, men var fx lange stammer med totter i toppen. På nogle malerier ser man endda tydeligt arrene efter gentagne (formentlig top-)kapninger, hvor træet har dannet en ny top fra adventivskud.
Vor tids landskab har langt flere fuldkronede træer, men alligevel også mange sjove eksempler på hvordan træer beskæres af forskellige grunde, og vokser videre i specielle former.

Evaluering og planlægning
Inden 2 november vil nogle af os tage ud og se, hvordan sidst stævnede parcel har udviklet sig, og hvad vi kan lære af dét. Til brug for næste omgang. Det bliver i starten af oktober, og I får tilbud om at være med, når tidspunktet er valgt.

……………………………………………

(Stævningen af første parcel er færdig;
næste parcel stævnes 2. november 2019 og nogle følgende gange.

Den 12/9 tager vi på et aftenarrangement 17 – ca 20 fat i den smitte med ær (ahorn), der vestfra truer med at udkonkurrere både hassel, ask og nærmest alt andet. Det bliver både interessant og hyggeligt. Hent .pdf og se mere.
Få nærmere oplysninger med en mail
Og tilmeld evt både dig selv og dine venner.

Hvem ligger der og holder øje?

Du kan blive medlem af lauget. Mail til Roskilde@dn.dk
Bare nysgerrig? Så kom og snus – på egen hånd, eller bed om en guidning. 
Mere om stævning – læsestof, kort, billeder, links. Værsgo.
Her kan du hente vores 3-fløjede folder
Se også laugets facebog-gruppe.
Boserup Stævningslaug hjælper Naturstyrelsen med at fremme og formidle den specielle landskabstype, stævningsskov
(svensk: stubbskottskog)
i Boserup skov ved Roskilde.
Det er ikke et rent NKF-projekt, men styremedlem Bjørn Petersen er primus motor i lauget.
Skoven ligger på Midtsjælland, indenfor grænserne af nationalpark Skjoldungernes Land.

Stævningsskoven i Boserup er blandt andet kendt for et meget fint flor af forårsblomster med mange arter.
Den har mange skovgæster hele året.             Hent Naturstyrelsens skovtursfolder.

I 2018-19 stævnede vi en af de østligste parceller. Den ligger tæt ved “den høje p-plads” på Boserupvej, ikke langt fra busstoppestedet “Kongemarken”.
  Mellem 1/9 ’19 og 1/3 ’20 stævner vi den næste, lige nv for.

Arrangementerne, d 25/11 ’18 og 3/2 ’19 13-16 var rigtig hyggelige og arbejdsomme, og vi var ca 25 – ca 30 deltagere mellem et par og etparoghalvfjerds år.
Vi fældede træer, slæbte ud, neddelte materiale og byggede både kassegærde og nogle beskyttende “huler” til nogle af støddene, så rå- og dådyr ikke skal æde alle de nye skud. Det hele er en form for forsøg.
  D. 3/2 blev et par arealer i en tidligere stævnet, nu hindbærbefængt bevoksning slået med skrub-le. Som forsøg. Der vil komme flere forsøg til med forskellige behandlinger.

Stævningen er sket ihvertfald 200 år; formentlig ikke helt systematisk, snarere lidt nu og da. Andre skove i verden har været stævnet i årtusinder; nogle steder i en strengt regelmæssig omdrift.
I fredningsdeklarationen benævnes den “askestævningsskov”, og der er da også en del asketræer (Fraxinus) med tydelig “klumpfod” som viser at de har været stævnet engang. Ellers er det især hasler (Corylus), der skæres ned, ikke alt for sjældent, og skyder igen. Også elm (Ulmus),  men mange elme døde da elmesygen (dutch elm disease) var værst. Der er dog en hel del tilbage. Sålænge de ikke når helt op i kronetaget, har de biller, der kommer med smitten svært ved at finde dem.
Spændende, hvordan askesygen udvikler sig på arealet. Fuglekirsebær (Prunus avium) og eg (Quercus) er også markante overstandere.

I november ’19 stævner vi igen. Du kan selv prøve at fælde et træ og hjælpe med andre opgaver – og få nogle naturoplevelser.
Skriv til roskilde@dn.dk, hvis du er interesseret, eller vil vide mere.


Lukket for kommentarer.