Egekrat, lynghede og Fårehyrdens Gård

29 juli 2021 var vi ca 20 kulturnaturinteresserede  i Vestjylland og se på Brejning Egekrat, Øster Lem hede og Lystbækgaard og lære mere om vestjysk landskabskultur af hinanden og de lokale guider.

Forbundets ordfører førte ordet på en del af turen og fortalte om de berømte jyske egekrat, og om lidt af historien og driften i krattet ved Brejning. Han har talt med en af lodsejerne, der har haft lod siden 1973, men ikke kan sige meget om historien tidligere. Flemming håber at finde mere historisk baggrund, nu hvor han har fået ny interesse for den meget særlige naturtype. 
.    Som det ses, har der været græsning i en del af egekrattet. Det meste er temmelig tilgroet – bl a med bregner, som dyrene gerne æder. Men desværre er der også ørnebregner (Pteridium aquilinum) iblandt. De kan blive et problem for artsmangfoldet i den lyse skovbund. Blåbær (Vaccinium myrtillus) blev et problem for march-hastigheden.
Trods den svampe”tørre” sommer fandt vi en enkelt skørhat (Russula sp.) og nogle bruskbolde (Scleroderma citrinum) og et træ med en lidt mere spektakulær svamp: Sommer-østershat (Pleurotus pulmonarius) i halvrådden tilstand. 

Med dé 2 er der hidtil registreret 80 svampearter i krattet.

Herfra tog vi til Øster Lem hede og mødte fårehyrden Annette Holmenlund, som viste rundt og fortalte levende om både de forhistoriske arkæologiske levn og kulturhistorien, naturhistorien og sit eget arbejde med at pleje det mangefacetterede kultur- og naturminde med traditionsbåret fåregræsning (se lidt af det samme her i en god film).

Tilsidst afslutning på Lystbækgaard med lækker hjemmelavet vestjysk thaisuppe baseret på boghvede (Fagopyrum esculentum) og delikat tilbehør af gårdens egne urter og fårekød-produkter, hvor røget fårehjerte gjorde særlig lykke.
Det var muligt at købe både kød, lynghonning, kunsthåndværk og garn med hjem. Forædlede naturprodukter fra heden. 

Og god introduktion ved Berit Kiilerich og hendes norske samarbejdspartner, der engang kom sulten forbi på en cykeltur og fik lov at arbejde for føden, inden gården kunne tage kortbetaling – og er blevet hængende.


Man skal ikke skue hunden på hårene, ulven på fåreklæderne

eller pølsen på skindet.


Forresten: Lunsjen i felten bestod af sandwichen “Hyrdetaske” fra Lystbækgaard og æblemoste fra Vesterhavsmost!

 


Nøgleord: , , , , .Bogmærk Permalink.

3 svar til Egekrat, lynghede og Fårehyrdens Gård

  1. Jesper Brandt siger:

    Tak for Bjørns fine referat og billeder fra det gode og tæt-pakkede program for ekskursionen til Brejning Krat, Øster Lem Hede og Lystbækgaard.
    Om Bregning Krat fortalte Flemming Nielsen , at en lodsejer, der har haft del i krattet siden 1973, ikke havde meget at berette om krattets tidligere historie. Men de deltagende kulturlandskabshistorisk interesserede var dog enige om, at der nok næppe kunne være grundlag for at ville betragte det imponerende egekrat som en art oprindelig ‘urskov’, der her havde fundet sin endelige form.
    Ved et tilfælde har min søster, Rie Brandt, i forbindelse med slægtshistoriske studier i Bregning Sogn, netop fundet frem til en kulturlandskabshistorie, der formentlig i høj grad kan kan have præget krattets nuværende udseende:
    Stampemøllen ved den nærliggende Herregård Bregninggård var fra 15-1700-tallet centrum for en udbredt forarbejdning af huder i ‘uldjydernes økonomi’ i Hammerum herred. Stampningen foregik på stampemøllen ved Bregninggård, men garvningen fandt sted på mange af de tilhørende fæstegårde. Og der var tale om store mængder huder. i storhedstiden i 1700-tallet måske 15-20 000 huder om året, altså ca. i gennemsnit 50 om dagen. Så disse fæstebønder var næppe fattige. Da fæstegodset kom på auktion i 1794, købet mange fæstere gårdene kontant, og alle gårdene blev selvejere inden 1817.
    Ved garvning forarbejdes huderne med fedt, salt, alun og egebark. Men i dette område udvikledes garvningen sig til ‘Felberedning’.
    Felberedningen på Brejninggaard er beskrevet på denne måde i ‘Danske Herregårde’:
    “Felberedning er et længst uddødt håndværk. Rå dyrehuder forarbejdes med fedt, salt og alun
    men uden brug af garverens vigtige ingrediens: bark. Måske begyndte produktionen på
    Brejninggaard som garvning og blev først senere felberedning. I hvert fald ligger en af
    Vestjyllands få og små gamle egeskove tæt øst for Brejninggaard. Felberedningen skal så
    have afløst garvning, da barken fra Brejning Krat blev for knap. Men det er spekulation.
    Kilderne er tavse.”
    Kan egekrattets udseende hænge sammen med denne historie? Hvor meget egebark skulle der til at garve 15-20000 huder om året?
    Det kunne være spændende at få belyst nærmere!

    Tak for en stor oplevelse, også på resten af ekskursionen, hvor vi tilmed på forunderligste vis fik kantet os vel uden om dagens voldsomme regnskyl.

    • admin siger:

      Egebark som råvare og kosttilskud.
      Som Jesper har gjort opmærksom på i en meget venlig takkemail til arrangørerne, så står der i Ringkøbing-Skjern kommunes i øvrigt fine og godt illustrerede  pjece om vandreture i Brejning Egekrat at egetræerne dominerer, fordi husdyrene ikke skræller egenes bark af – der er for meget garvesyre.
      Det fremgår af indlægget ovenfor at der dog meget sandsynligt har været en anden aktivitet til at skrælle egebarken: Høst af bark til garvning af huder. Høst af store mængder egebarker er velkendt fra mange andre steder. I flere skove er der bevaret lader tll tørring og opbevaring af bark; bl a i Østjylland, på Fyn og i Odsherred.
      En anden måske interessant observation er at gederne i Hørhusfolden
      (https://bjørnus.dk/?s=h%C3%B8rhusfolden)
      ihvertfald sidste vinter var vældig glade for netop egebark, selvom der var mange andre slags både bark og kviste at æde. Om det er specifikt for geder modsat kvæg er svært at sige uden videre. Jeg tror, der er store forskelle på, hvad individuelle flokke af husdyr foretrækker (på hvilke årstider, og også udfra andre vilkår).
      Generaliseringer om at husdyr (eller køer eller heste eller ….) foretrækker bestemte slags foder og skyr andre er ikke altid konsistente. Og vi ved jo at kalve og uerfarent ungkvæg skal oplæres af en erfaren førerko, både i hvor der er trygt hhv farligt at færdes i en fold med blødbundede partier, og i hvad der er godt at spise.

  2. Mats Folkesson siger:

    Tack! Bra att det arrangeras regionala möten mellan årsmötena!

Skriv et svar til admin Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *