Tag med til høslæt på arkegården Holmegaard 6 august 2022

(på arkegårde passer man på biologisk kulturarv, især i form af gamle landracer og sorter – men også kulturminder i landskabet)
Holmegaard ligger smukt i udkanten af Nationalpark Mols Bjerge i Østjylland. https://www.blis.dk/holmegaard 
På høslætdagen er alle velkomne – men man skal lige købe billet først – i “nationalparkbookingen“.
Det er forbundets formand, Flemming Nielsen, der drivkraften bag arrangementet, der er en del af arbejdet med at genoplive flere traditioner på den fine arkegård, end dé der allerede findes. Lidt mere ude i landskabet. 
På Holmegaard holdes blandt andet en gammel race jysk sortbroget kvæg – og andet spændende.

Læs pressemeddelelsen om arrangementet her:
En gammel landbrugstradition møder tidens ønske om at øge biodiversiteten
I et samarbejde med ejerne af Holmegaard og Nordisk Kulturlandskabsforbund inviterer Nationalpark Mols Bjerge til høslætsdag den 6. august.
Høengene var tidligere helt essentielle for landbruget, når man skulle skaffe foder til dyrene for vinteren.
Sådan er det ikke længere, men høengene er stadig vigtige, da de giver levesteder for mange arter af
planter og vilde dyr.
Derfor er det vigtigt, at vi fortsat plejer vores enge, så de ikke forsvinder, og til høslætsdagen lærer man om vedligeholdelse og genskabning af høengene.
Arrangementet er et samarbejde mellem Holmegaard og Nordisk Kulturlandskabsforbund samt
Nationalparken, og man håber at kunne starte en ny tradition. Arrangementet er for hele familien og finder sted på Holmegaard lørdag den 6. august.
Tag din gamle le med
På høslætsdagen foregår på det den helt gammeldags manér med leslåning og bjergning af høet.
Leen er et af de ældste redskaber, og på engen, hvor der er for fugtigt til moderne maskiner, er leen helt
nødvendig. Så hvis man har en gammel le stående i laden, opfordres man til at tage den med, ligesom man også meget gerne må medbringe river til at rive høet sammen med.
Le-ekspert Jens Erik Mølgaard vil så dele ud af sin viden og lære fra sig om skærpning af leen, og hvordan
man bruger leen.
For børnene vil der i løbet af dagen også være flere aktiviteter, hvor arkæolog og tidligere museumspædagog Mariann Hahn-Thomsen blandt andet vil fortælle historier.
Billetter skal bookes på nationalparkbooking.dk.
Fakta
Sted: Holmegaard, Ved Fredskoven 4, 8400 Ebeltoft
Program:
10.00 – 10.15 Ankomst
10.15 – 10.30 Introduktion til Holmegaard v. en af ejerne.
10.30 – 11.00 gang ud til engen

11.00 – 11.15 Historie om høengenes funktion før og nu v. Flemming Nielsen, formand for Nordisk
Kulturlandskabsforbund
11.15 – 13.00 Der arbejdes med leslåning og bjergning af hø. Sideløbende har publikum har mulighed for at få slebet medbragte leer og afprøve dem på engen. Der vil også være demonstration af tohjulstraktor med fingerklipper.
        Aktiviteter for børn ved Mariann Hahn- Thomsen.
13.00 – 13.30 Der serveres en madkurv og vand i engen
13.30 – 15.00 Der arbejdes videre med høslæt
15.00 Rundvisning på Holmegaard v. Verner Nielsen

Billetter skal bookes på nationalparkbooking.dk

Pressekontakt:
Flemming Nielsen, formand for Nordisk Kulturlandskabsforbund, tlf.: 5069 6530
Susanne Krogstrup, projektmedarbejder i Nationalpark Mols Bjerge, tlf.: 5042 1987

Dele af Holmegaards kulturlandskab er ved at blive restaureret.
Her en eng, der en overgang har været degraderet til plantage.

Bogmærk Permalink.

3 svar til Tag med til høslæt på arkegården Holmegaard 6 august 2022

  1. Flemming siger:

    Hej Bjørn Det er et gammelt overdrev og ikke en eng

    • Bjørn siger:

      Nå ja, det er det da også. Jeg blev vist snydt i forbifarten af at de så så friskgrønt og frodigt ud forneden.

  2. Erling Buhl siger:

    Hej Flemming
    På gensyn d. 6.08. Bente og jeg kommer.
    Jeg har min le med, og glæder mig til at få den brugt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.