Kemikalier

Både industriel kemikaliefremstilling og forskellig hjemmeproduktion har bidraget til kulturlandskabernes historie.
Et eksempel er salpeterfremstilling (og det er ikke kun chilesalpeter, det var også hjemmesydet urinsalpeter):
Da forbundet var i Jakobstad, Österbotten (se Lommen 48) så vi blandt meget andet denne urinkällare på 1700-tals prosten Aspegrens ejendom Rosenlund.
Man kunne tro at den var til opsamling af vækstnæring til trädgården, men måske skulle man hellere tro at den var til salpeterfremstilling?
Det lyder måske skørt, men i den fantastisk lærerige facebookgruppe Biologiskt Kulturarv har Tomas Ljung for nylig lavet et opslag om just salpeter af urin.  Og i en af kommentarerne har han desuden linket til en tekst om salpetersydning i 1700-tallet. Det fremgår bl a at:
“I Sverige framställdes salpeter av kvävehaltig jord, i praktiken urindränkt jord under stall och fähus, som sedan Gustav Vasa var regale, d.v.s. kronans ensamrätt.”
og
“Salpeterladan och -sjudningen kom under senare hälften av 1700-talet att få stor betydelse som bondenäring i den södra delen (från 1775 Vasa län) av Österbotten som blev det främsta produktionsområdet i riket.”
Der står også meget om salpeter-politik i teksten, som I kan finde her:
Anders Chydenius anonymt publicerade skrift ”Om Saltpetter-Sjuderierne, särdeles i Österbotten”.
Om Aspegrens urinkælder på Rosenlund indgik i salpeterproduktion til krigsindustrien eller i forsyning med gødning til plantedyrkningen ved jeg ikke.     Men nu kan man jo frit tro enten det ene eller det andet….