Optrækkeri og højstubtrimning i foråret
fra 1 marts og vel en 3 måneders tid frem holder vi fældepause for ikke i uopmæksomhed at komme til at fælde et træ med æg eller unger.
Det betyder ikke at der ikke er mere at gøre før sommer, men at ved jorden at blive, det tjener fuglelivet bedst. Vi må holde os til at trække ahorn op og fjerne skud fra højstubbe (og de lave stubbe og stød, vi desværre har arvet efter tidligere fældeaktivister, og som man både risikerer at falde over og ikke at kunne få øje på mellem de høje urter, så de ikke bliver trimmet medmindre man ligefrem snubler over dem). Når de ikke trimmes, vokser deres skud op og bliver til nye stammer med grene, kviste, blade, skygge, blomster og frø. Men ikke særlig mange tilknyttede eller konkurrerende arter.
Vi kunne få en særdeles produktiv ahorn-stævneskov ud af det. Men da vi ikke stævner for produkternes, men naturens og oplevelsens skyld, er det ikke nogen go ide. Vi vil hellere eksperimentere med hvordan man på fornuftig og effektiv vis kan formindske eller fjerne ahorns dominans. Uden gift, CO2-udledning eller styg støj.
Det lader til at trimning af skud fra (høj-)stubbe kan sulte mange af individerne ihjel på relativt kort tid, med relativt begrænsede (og ikke for anstrengende, men rekreativt attraktive) indsatser. Det ku være sjovt at undersøge systematisk og kontrolleret, hvor meget eller lidt årstid og vejrlig under fældningen betyder – og graden af skygge eller sol. Måske også biotiske faktorer (selvom ret få svampearter samlever med ahorn, bliver højstubbene tit ret hurtigt angrebet af vednedbrydere. Nok delvist afhængigt af årstid, vejr og hvor grove sår fældningen medfører. Der er tydelig forskel på hvor godt de ser ud til at klare sig, men jeg har ikke registrereringer af hvornår de enkelte områder er fældet og førstegangstrimmet, og hvordan vejr o a var, så jeg har kun basis for subjektive 
fornemmelser.
Ligemeget: Der skal trimmes videre – og især trækkes op!
Både på ad hoc-arbejdsdage for laugsmedlemmer (og gæster), og på den lokale natuionalparks “Bliv Skjoldunge”-ture. Og meget gerne flere grupper. Måske vil også andre end Microsofts kommende datacenters ansatte gerne deltage i specialarrangementer. Måske fx nogle af de “naturuvante” brugergrupper, der er så stor interesse for at lokke ud i de fri bl for at fremme psykisk trivsel og forebygge ensomhed og stillesidden. Der er meget trivsel i at foretage sig noget konkret -og faktisk nyttigt i et lidt større perspektiv- i et godt socialt samvær, hvor det umiddelbare fokus mere er på “det fælles tredje” end direkte på forventning om at “komme hinanden ved”. Det gælder især for de (ældre) socialt isolerede mænd, det generelt er lidt sværere at motivere igang til fællesskaber. Der kan praktisk (naturpleje)-arbejde i det fri noget særligt.
(Men kvinder er bestemt også velkomne – og tit gode til at finde på bedre metoder eller organiseringer.
Om ekstra fældedage februar ’25:
ekstra fældedage 2: 27/2 Goe hug i ramsløgskoven.
Sidste torsdag i februar sluttede “de 3 gamle bævere” (nej hverken rotter eller afdankede tenorer) vinterfældesæsonen af med at hugge en masse ahorn på ca 5-ca 20 cm diameter i brysthøjde ned i lidt lav brysthøjde
(nemlig = bekvem arbejdshøjde, som tillige betyder at højstubbene både bliver nemmere at trimme for skud, da mange vil komme højt, fremfor i jordhøjde, hvor de både er utilgængelige og hurtigt skjult af skovbundsflora.
OG at man ser dem på lang afstand, så de rent faktisk kan blive trimmet, når man kommer til sommer og slår potentielt bladbærende skud af med bagsiden af en udtyndingskniv (for at øge maks skade på bark og ved, så nedbryderorganismer får gode adgangsforhold
OG man slipper for at snuble over skjulte lave stubbe skjult mellem skovbundens høje urter.)
Vi sankede også lidt ramsløg – til frokosten og til å ta med hjem.
Ramsløg er jo lækkert, både som pynt på smørrebrød og til pesto, suppe, tilslag i surkål og på måske 100 andre måder. 
Men en plage i biodivers skov; ikke fordi de er der og beriger den med både blade og blomster, men fordi deres enorme sprednings- og dominans-evne kan udrydde andre skovbundsurter.
Så kom meget gerne og høst, gerne i forbindelse med en af forårets ekstra arbejdsdags-tilbud, eller (næsten lisså gerne) på din helt egen sanketur. Der er ikke reel risiko for at ramsløg udryddes fra stævningskoven foreløbig – men der er reel risiko for at partier af den kan blive ligeså artsfattige som store arealer på fx Bognæs, Ledreborg og Egholm. 
Tag derfor meget gerne løgene med op – og sæt dem evt i haven eller giv dem til andre haveejere, hvor de bedre kan brede sig uden at skade vild natur. Man kan også bruge dem i maden; evt syltede istedetfor de evindelige syltede rødløg.
Og kom meget gerne (i maj måned?) og høst blomsterne. Det er med frø, de spreder sig og koloniserer nye områder, hvor anemoner og lærkesporer mv fortrænges. Skræmmende effektivt.
Blomsterstænglerne er saftigere, friskere og sprødere end bladene, og de hvide stjerneformede blomster pynter på enhver sammenkogt ret, hommos eller suppe, fx.
Find dem let ved at gå ind bag grejkassen og fortsætte sydpå udad imod skovbrynet. Der står mange små grupper mellem højstubbe og træer. 
Nedhugningen af de mange tæt stående halvsmå ahorn gav et sært 
skovbillede, der får ihvertfald mig til at tænke på gammeldags geografi-bøger med gnidrede sort-hvide fotos af eksotiske folkeslags dyrkning af eksotiske afgrøder i fjerne lande.
Man kan beklage det mærkelige skovbillede (og det gør nogle). Man kan også ta det som en oplevelse, ligesom de egentlig også mærkelige skovbilleder med “søjlehaller”, tætte mørke granplantager, monokultur af enkeltarter (som fx ahornbevoksninger i fri succession) mm. 
Og glæde sig over at vi med lidt held er på vej til at befri arealer for diversitets-undertrykkende ahorn-dominans. Meget tyder på at de ellers enormt overlevelsesdygtige træer kan slås ihjel nogenlunde hurtigt, når de nye bladbærende (fotosyntetiserende) skud efter fældning løbende fjernes. Så dør rodsystemet af sult og infektioner – uden som ved ringbarkning at sprede masser af frø i løbet af den under alle omstængigheder flerårige dødsproces.
Forårets arbejdsopgaver består derfor både i stubtrimning (hvor man slentrer afslappet rundt mellem højstubbe og slår de skud af, man ser og lytter til de fugle og kommentarer, man hører.)
Og af optrækning (med extractigator) og opgravning (med rootslayer) af de stubbe og træer som er små nok til det, samt at rydde dem væk, så andres færdsel ikke hindres.
Dét kan vi godt tillade os under fældepausen, når blot vi respekterer, hvis der skulle sidde en enkelt aktiv fuglerede et sted.
Foruden gamle og nye laugsmedlemmers indsatser, regner vi også med at der som tidligere kommer skoleklasser med deres lærere og skjoldmøen Liv (eller en anden naturvejleder fra nationalpark Skjoldungernes Land) og trækker ahorn som led i naturundervisningsprojektet “Bliv Skjoldunge”.
Og måske også andre arrangementer for “eksterne” allerede frelste eller potentielle naturelskere.
Der er endnu ikke planlagt konkrete trække- eller trimme-dage (vi ved ikke, hvornår trimning når at blive relevant; stubbene skal jo først nå at skyde). Men vi kan nok godt bruge det tilpas adhoccede koncept at hvis en af os har lyst til en tur, så skriv til vores nære samarbejdspartner roskilde@dn.dk eller til mig, virosa3@gmail.com.
Så inviterer jeg resten af lauget, når tid og sted er fastlagt.
PS “De 3 gamle bævere” har stået for fældedagene i februar, fordi vi nyder metodeudfordringerne, hyggen og de kropslige udfoldelser, især med sav, økse og udtyndingskniv i de skønne omgivelser.
Her under fældepausen aht fuglenes ynglesæson, kommer det nok ikke til at være os 3, der tar initiativer. Så hvis du har lyst, vil det være kærkomment. Jeg er selv glad for både optrækning og stubtrimning, og bakker meget gerne op + deltager hvis jeg kan den dag – men med et spektrum af forskellige opgaver i laugets tjeneste, synes jeg det er bedst, hvis andre tar opgaven med de konkrete initiativer.
ekstra fældedage 1 14/2 Sjov fældedag i strålende sol.
14/2 ’25 fældede 3 laugsmedlemmer, Søren, Bjørn og Jan en del af de elme (og lidt seljepil), som blev tilovers på stævningsdagen 2/2. Ideen var bl a at lege lidt med nogle lidt større dimensioner af træer og redskaber; især laugets 2-persons “afkortningssav”.
De 2 elme, som bærer på en skråtliggende stamme valgte vi at skåne. Det er jo meget fedt med sådan et syn i skovbilledet, og det giver nogle mikrohabitater, men ikke så mange af – til gavn for særlige specialister især blandt sjældne insekter og leddyr.
(iøvrigt gjorde Henrik opmærksom på at kun den ene er en elm. Den anden er faktisk en seljepil. Dem er der lidt flere af på parcellen; det er bare ikke ret nemt at lægge mærke til når de ret elmeagtige stammer står uden blade.
Det var rigtig sjovt, og vi fik lavet en del og tillige fældet en stor ahorn. Del af den førhen 4-stammede nordvest for gravhøjen. Ikke længere frøkilde.
Grejet var ikke optimalt til dén ahorn, for på grund af meget saftstigning, satte især “afkortnings-saven til 2 personer sig hele tiden fast (den trængte nok til at blive lagt ud, for sidste år kunne den sagtens skære i også saftfyldt ahorn.) Og den eneste økse, vi havde var Jans lille handy svenske gran-yx. Men det gik fint alligevel takket være Jans utrættelige energi; han huggede og huggede så ahornsaften sprøjtede lige ud i fjæset på ham og flød ned ad barken.
Den sidste stamme på den førhen 4-stammede ahorn besluttede vi dog at gemme til formentlig en dag i næste uge. Hvor den lange sav vil være blevet lagt ud, og hvor jeg tar laugets fældeøkse med.
I vil få besked om datoen, så I kan deltage, hvis det passer. Det kan faktisk anbefales, og vil man hellere trække små og lidt større ahorn op, er det også muligt. Der er grej nok i grejkasen.
På stævningsdagen deltog Sinne Lundsgård med et kamera og optog denne film hvor vores nærmeste kontakt i Nst, skovløber Henrik Danshøjgaard fortæller om hvad det går ud på. Den kan ses på laugets hjemmeside, hvor der også er kommet et link til Nationalpark Skjoldungernes lands netside om stævningsskoven (lavet af skjoldmøen Dixi Louise Strand).
PS: Hvis I på en tur i det sidst stævnede parti finder en træksav med sort-hvidt håndtag, må det være den, vi ikke ku finde da vi sluttede af. Måske skal vi overveje at supplere lidt for nogle af de 5000 kr, vi har fået af Isobro.