Vi står i en periode fra 1950 og frem til i dag, hvor biodiversiteten er trængt og klimakrisen raser.
Især de sidste 15 år siden kommunalreformen med nedlæggelsen af amterne, oplever vi, at kulturlandskabet er gledet i baggrunden i den offentlige planlægning.
Et kulturlandskab er et miljø skabt af samspillet mellem mennesker og natur. Det kan ses som en regional eller mere lokal helhed, ud fra fx visuelle, funktionelle, økologiske eller historiske kriterier.
Landskabet vil altid være i forandring
Vi har alle et billede af barndommens landskab. Det være sig et frodigt landbrugsland eller et forblæst fiskerleje, en lukket skovbygd eller et åbent marskområde, en stationsby eller et industrimiljø. Hvert landskab har sit naturgrundlag og sin historie og arealanvendelse.
I dag er billedet ikke længere som vi husker det. Liv og aktiviteter er ændrede, og det samme er såvel landskabet som den fysiske ramme for det. Disse ændringer påvirker os og kan berøre både følelsen af tilknytning og andre sider af vores livskvalitet.
I dag er landskabet omkring os udsat for øget ændringspres. Der er stadig større udfordringer til arbejdet med at forvalte og udvikle værdierne i det. Det gælder både i forhold til individuelle ønsker, og til at landskabets store natur- og kulturværdier er vigtige fælles ressourcer for samfundet. De kommende generationer skal også kunne leve i og af landskabet.
Det er en udfordring at udnytte de samfundsøkonomiske ressourcer på måder, så vi også bevarer og videreudvikler kvaliteterne langsigtet.
Seminaret i Sæby den 13. -14. september 2023
Derfor har Nordisk Kulturlandskabsforbund fået bevilliget midler fra A.P.Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, til forberedelse og afholdelse af dette seminar.
Målet er at sætte fokus på kulturlandskaberne og kulturmiljøerne i bredeste forstand. Vi ønsker også at etablere fælles nordiske netværk om det.
Ligeledes har vi lavet tre mindre videofilm om nogle typiske kulturlandskaber. Disse landskaber og problematikker vil på seminaret blive drøftet i cafeer, hvor deltagernes viden og kompetencer kommer i spil.
Den tværnordiske planlægningsgruppe har fundet forskere med stor viden om kulturlandskab i bredeste forstand, og med såvel teoretisk som praktisk erfaring med planlægning og udførelse af bevaringsopgaver.
Ikke mindst har vi inviteret de ”usynlige kundskaber”: lodsejere og forvaltere med på seminaret, for at få deres synspunkter og erfaringer med forvaltning af hede, stendiger og arkegård.
Seminaret er planlagt så der også gives mulighed for netværksdannelse. Vi vil forankre de forskellige dannede netværk på en eller flere elektroniske platforme.
For Nordisk Kulturlandskab – Anna Bodil Hald, Flemming Nielsen, Kirsti Reskalenko, Pär Connelid og Stig Horsberg