Mange -velsagtens alle- steder i Europa er træer blevet dyrket på den mest logiske, mindst arbejds- og investerings-krævende måde: Ved at lade rod, stød, stammer eller grene sætte nye skud, som kan høstes med passede mellemrum.
, En del steder er sådanne driftsformer fortsat langt op i tiden, men under det 20 århundredes grasserende fossil-kulstof-misbrug er det langt de fleste steder ophørt engang ikke så længe efter den såkaldte 2. verdenskrig. Derfor er mange stynede eller stævnede skove, hegn og solitærtræer nu forvoksede med for store tunge kronegrene, der risikerer at ødelægge træerne.
Men der findes mange flotte veteraner
(stynede træer kan blive M E G E T gamle, fordi der sker fornyelse, og de ikke bliver alt for høje – samtidig for deres stammer ekstremt mange mikrohabitater og kontinuitetsskrævende samlevere),
og en del behjertede mennesker med historisk og biologisk sans arbejder for at vedligeholde og genskabe denne spændende kulturarv.
Epping Forest lige i Storlondons udkant har en vidunderlig rigdom af fabelagtige træ-individer, formet af faktisk årtusinders styning over bidehøjde.,
“how to create a trasmocho pollard”
I et nummer af Epping forests tidsskrift “Forest Focus” fra 2006 var en artikel om baskisk styning (pollarding). Ifølge den skelnes mellem “desmocho” til brug for brændeved og “trasmocho” som traditionelt handlede om at forme træer til specielle effekter til brug for skibsbygning med en blanding af beskæring og “krøgning”, hvor voksende træ bøjes i bestemte former ved hjælp af reb, vægte og pløkker, eller pæle og hele stativer mens det vokser sig kraftigt.
, Jeg lod mig engang fortælle af en praktiker i Historisk-Arkælogisk Forsøgscenter i Lejre (som “Sagnlandet Lejre” hed dengang) at man allerede i dansk stenalder arbejdede med at forme hassel på sådanne måder. Der skulle være fundet effekter, der viser det.
Jeg har forsøgt at finde noget på internettet om trasmocho, men det er ikke lykkedes at finde ret meget andet end at det er traditionel styning til brug for mange ting, bl a trækulfremstilling. Men intet om formning ved at “krøge grenen mens den er ung“. De fleste billeder, jeg fandt, viser træer af samme generelle form som dém, Forest Focus kalder “desmocho”. Om det så er Forest Focus, der overfortolkede noget, eller google og de kilder, jeg nåede frem til, der er for overfladiske, ved jeg ikke helt sikkert.
, Men ifølge Roger Deakins tilsyneladende spændende bog “Wildwood: A Journey Through Trees” ser det ud til at ordet desmocho er gledet ud, og trasmocho nu bruges om al styning. Ifølge ham var trasmocho ellers særlig ved at styningen ikke udførtes direkte på stammen men på 3-4 kraftige sidegrene (lidt som beskårne æbletræer).
I forbifarten: Han nævner i samme bog at hans veninde Helen som har rejst rundt og studeret træer har fundet ca 7000 stynede aske og elme på Ålandsøerne – mellem 100 og 200 år; og stadig i aktiv styning til løvfoder. “Helen” refereres også for at Sverige formentlig har haft omkring 4 millioner stynede træer, “nu” reduceret til omkring 70.000.
Interessant er det under alle omstændigheder, og hvis du ved mere, vil det være meget fint at få det med her.
Her er lige et par -næsten tilfældigt udvalgte- kilder
(Den øverste har en film fra Baskerlandet om styning, kulsvidning og skovarbejde i lidt ældre tid. Ikke meget om formning af effekter, bortset fra et par billeder af effekterne uden forklaring om de “bare” blev udvalgt eller aktivt formedes, som Forest Focus fortalte.) :
http://www.trasmochos.net/en/ikatz/57-life
http://www.lifetrasmochos.net/network/
