Kulturlandskabshistorie i praksis og teori

Nogle arbejder trofast og omhyggeligt på at pleje værdifulde landskaber med metoder, der afspejler kulturtraditioner, og fremmer de naturkvaliteter som hører kulturnaturligt til deres sted.
t   Annette Rosengaard Holmenlund er bare et enkelt eksempel ud af mange hele Norden over, som lægger mange kræfter og andre resurser i netop dét.  Nok mest af ren og skær lyst til det. I husker hende måske fra seminaret i Sæby og/ eller fra hendes oplæg på det virtuelle seminar i oktober (det næste -om Nofence- er 31/1 14-45-15.45!)
Annette bevarer jyske heder ved hjælp af får, hunde og hyrdestav – samt elhegn, viden og gode samarbejdspartnere. Gennem firmaet og hjemmesiden http://www.hyrdetimer.dk/ holder hun nogle traditioner ved lige på en måde, der svarer til Gustav Mahlers geniale beskrivelse:
“Tradition er ikke at dyrke asken, men at holde ilden vedlige.”

Her ses Annette sammen med sin og NKFs danske kontaktperson, Anna Bodil Halds hunde.
………………………..
Andre arbejder ligeså trofast og omhyggeligt på at skabe bedre forståelse i dybde og bredde  – af, hvad der egentlig er foregået i de kulturlandskaber, og hvad det betyder og har betydet for hvordan de er kommet til at se ud som de gør – og hvad vi kan bruge det til i en bevidst værdibevarende forvaltning.
Et eksempel er fra desembernummeret 2023 af nyhedsbrev fra “Utvalgte kulturlandskap i jordbruket“.
Her kan man hente Pedersen, Dramstad og Puschmanns artikel i TIDSSKRIFT FOR UTMARKSFORSKNING 2023 – 1 med titlen Landskapsbiografi – et nyttig verktøy i forvaltningen av Utvalgte kulturlandskap. Den er lang og akademisk i sin tilgang, men veldig interessant og med perspektiver, der er yderst relevante for Nordisk KulturlandskapsForbund. Hvordan får vi bedre forståelse af tidsdynamikken i de værdifulde landskaber. Undgår at fortiden fortegner sig for os som en for u-differentieret forestilling om noget såkaldt “oprindeligt”. Uden skarpt blik for de mange betydelige forandringer, der reelt har fundet sted gennem hele historien, og gjort vort nutidige landskab til en mosaik fra mange perioder og hændelser.
.     Her 4 korte tekstcitater og et billedcitat – men læs selv i artiklen. 
“Utviklingen av en landskapsbiografi vil gjøre det mulig å «lese» våre landskap mer nøyaktig, forvalte dem i et bedre historisk lys og på den måten bevare mest mulig av den historiske verdien i et landskap både med hensyn på de kulturhistoriske og biologiske verdier.”

“Bevaring av både biologisk mangfold og kulturverdier i verdifulle kulturlandskap forutsetter en forståelse for at det dreier seg om forvaltning av økosystemer med dimensjoner i både tid og rom. Kulturmarkenes økosystemer er påvirket både av dagens og tidligere tiders bruk og omgivelser. Ved skjøtsel må vi ta hensyn til det (Norderhaug & Isdal, 1999).”

“Er målet for eksempel først og fremst å gjenskape et historisk riktig eng- og eller beitelandskap, eller er målet primært å utvikle et opplevelsesrikt rekreasjonslandskap (Asheim, 1983)? Skjøtsel av jordbrukets kulturlandskap kan legges på forskjellige nivå alt etter formål. Ofte er imidlertid ikke målsetningen med skjøtselen klart nok definert.”

“Vi etterlyser altså en landskapsbiografi som rendyrker ulike historiske epoker i ett og samme landskap som en slags stratifisering og synliggjøring av stedets landskapshistorie.”

(Fotos kopieret fra artiklen)
…. og det var så min, jeres net-aktør / webredaktørs nytårshilsen i år. Som redaktør abonnerer jeg på mange nyhedsmails og har egentlig næsten hver gang lyst til at dele noget med jer. Men det blir nok for meget, både for min og jeres tid. Så det bliver lidt sorteret gennem både travlheds, nysgerrigheds og en relevans-vurderings filtre.
.   Tusind hjertelig tak for i år – og på forhånd: Tak for det næste!