Ahorn-bekæmpelse i stævningsskoven

Fortællinger, billeder og oplysninger laugets arbejde med at befri stævningsskoven for problemplanten ahorn, der er til skade for skovnaturens biodiversitet og variation.  Alle kan være med – mail til info@frinaturpleje.dk for at komme i kontakt.

Erfaring om Rodoptrækning og jordfugtighed:
Intuitivt skulle man tro at når der lige er kommet en del regn om formiddagen, så er det nemmere at trække små ahorntræer op med rod. Det passer ikke.
.   Jeg tror at forklaringen både ligger i rødderne og jorden: Begge dele bliver sejere med mere fugt.Normalt begynder en optrækning med at planten gradvist løsner sig lidt ved at en del smårødder knækker, så planten står lidt løsere forbundet. Så kan man skifte retning og få nogle andre til at knække. Efterhånden knækker større og større rødder indtil måske en enkelt eller 2-3 store og lange holder fast og skal angribes enkeltvist (medmindre hele klumpen er kommet med op)

I den noget vådere jord igår mærkede jeg ikke de mange initiale løsnende småknæk, men at hele planten lod sig trække et lille stykke og så trak sig elastisk tilbage på en irriterende stædig måde, ligemeget hvilken side, jeg trak fra. Endda når det gjaldt mindre træer end hvad der normalt går fint.

De få, jeg fik hevet op, kom mindre gradvist, på en tungere, lissom sløv måde.

Jvf. de pilebuske, som er næsten umulige at hive op, fordi deres meget fint forgrenede net af åbenbart ret seje tynde rodtrevler ligger klistret fast til så mange punkter, (endda måske i gruset jord) at det bliver for tungt. Helt anderledes end fx havtorns lange, mindre forgrenede rødder.

Jeg forestiller mig at den øgede fugt især styrker ahornrøddernes trækstyrke (nok især gennem elasticitet), men på en måde også jordens: Partiklerne i den forholdsvis ler-holdige muldjord i Boserup skov binder sig bedre sammen når de er fugtet mere op. Ved ideel fugtighed er jorden hverken for hård eller så våd at det hele bliver et sammenhængende ælte; istedet smuldrer den.

Forholdene mellem rødder og andre underjordiske fænomener bliver  interessantere, jo mere jeg graver.

Onsdag formiddag d 25/9 var vi igen ude at hive ahorn op i Boserup skov.
En smuk formiddag med lækker blød jord, blidt formiddagslys og masser af karbolchampignon på parade i skovbunden.

Denne tykke stub er stubben efter en stor ahorn, vi fældede med stor fornøjelse i marts.

Nu her 1/2 år efter var den smukt klædt i grønt løv på nye skud. Dem slog jeg selvfølgelig af, for formålet med fældningen var jo ikke at skabe en mangestammet ahorn, men at give plads til noget mere biodiverst.

Imens banede Rosemary en fin bred passage mellem de stadig rimeligt små ahorn. Mest ved hjælp af specialspaden Rootslayer. Da hun gik til pause fortsatte Eva og jeg .- med både rootslayer og extractigator. Med den kombination kan vi nemt klare nogle mere sejlivede med større rodnet. Det er meget tilfredsstillende at få bugt med en af de irriterende med en kort gammel stub, en buket af friske grønne skud og en uforholdsmæssigt stor rod. De skyldes, som enhver naturplejer bør vide, at nogen har skåret nogle planter ned med le, buskrydder, ørnenæb eller andet skærende / klippende redskab (sikkert i den tro at det var brugbar bekæmpelse), hvorved man opnår en kortvarigt meget synlig effekt og en langvarig ekstra genstridig belastning hvor planten, man troede at bekæmpe kommer til at fylde meget mere og være meget sværere at få fat i og fjerne effektivt.

Rosemary kommenterede ganske rigtigt at når en lille gammel kone på over 65 med rygsmerter kan klare så stort et areal på så kort tid, så kunne et hold på måske 5-6 stærke mænd nå mindst 5-6 gange så meget. Så kunne vi hurtigt få frigjort større arealer til biodivers skovnatur.
Som Eva supplerede skulle / skal metoden stives af med en god detaljeret plan, hvor arealet deles indi mindre partier, der først ryddes rub og stub for ahorn – og derefter følges løbende op efter en tidsplan, så de ikke når at springe tilbage i ahorn. Tilsvarende med dem, der er for store til at kunne trækkes op: de skal trimmes med passende mellemrum og uden helligdage, så arbejdet med at fælde ikke går til spilde.
Som jeg tilføjede, skal vi også fortsætte med at fælde frøkilder – hellere end at ringbarke, som tager lang tid, er relativt ineffektivt / usikkert med ahorn, og tillader træerne at producere frø i den tid det tager dem at dø af behandlingen. Og det vil være super med nogle midlertidige folde med geder som start på indsatser i de tættest befængte partier, hvor der alligevel stort set ikke er andet end ene og alene ahorn-monokultur. (Skulle der stå lidt andet, kan man evt frahegne det).

Til sidst blev vi enige om at gentage successen et par gange i oktober – og håbe på opbakning fra flere skovnatur-elskere, nu hvor den travle sommertid er forbi. Vi har valgt tirsdag d 8. og mandag d 21 oktober kl 10-12. Vil man blive længere (enten for at arbejde videre, eller for at gå tur og opleve efterårsskoven, er det også helt i orden. Og som sædvanlig er der også mulighed for at fælde eller trimme, hvis man hellere vil det, end at trække op.

Til sidst blev vi enige om at gentage successen et par gange i oktober – og håbe på opbakning fra flere skovnatur-elskere, nu hvor den travle sommertid er forbi. Vi har valgt tirsdag d 8. og mandag d 21 oktober kl 10-12. Vil man blive længere (enten for at arbejde videre, eller for at gå tur og opleve efterårsskoven, er det også helt i orden. Og som sædvanlig er der også mulighed for at fælde eller trimme, hvis man hellere vil det, end at trække op.