Årsmøte
Idag er påmeldingen til årets årsmøte i Røros og Os d 27-30 juni åpnet
Det er først til mølle, men med en vis skelen til nationalitet.
Påmelding skjer i elektronisk skjema, som du finner her.
Og her finnes også programmet å hente.
Netsted På forbundet sit nettsted er der også skjet mere:
* “Pliktstoff” såsom referater og lignende har fått plass – og begynner å infinne seg.
* Derimod er jeg blevet mere tilbageholdende med å lage indlæg til abonnenter. Det kan nemt blive forstyrrende tror jeg. Vil man gerne forstyrres hyppigt, anbefaler jeg forbundets facebook, hvor masser af interessant stof postes – af medlemmer og af andre.
Uden at det nødvendigvis er forbundets “eget”.
* Der er oprettet 3 temaer, og flere vil komme til. Antropocæn, Skov og Naturforvaltning. Der er ikke fyldt meget ind i temaerne endnu, bortset fra undertemaet Boserup Stævningslaug, hvor bl a en del litteratur er nævnt og / eller linket.
Der vil komme mere – både skov, natur og antropocæn – og flere temaer. Især, hvis I medlemmer og abonnenter leverer forslag og stof.
* Under Årsmøder er 3 sider oprettet: Gotland, Røros og Åboland.
Alle 3 har plads til ekstra stof – og ældre møder kan få en side, hvis der er stof om dem.
Mail forslag og tilbud til info@kulturlandskab.org.
* Mange Resurser er kommet til, men der er plads til l a n g t flere.
– Alle numre af Lommen (undtagen nr 55, der er lige ved at udkomme) ligger lige til at hente; en del af dem i “søkbar” form.
– Nordisk bygd ligger der kun få af, for mange er ikke skannet endnu. Men en liste med de fleste numre og titler. Og etterhvert vil der komme flere skannede. Måske delvist enkeltartikler. Der gemmer seg mye bra i dem.
– Også annet lesestoff og lenker har funnet vei. Søk sjøl i Resurser. Og suppler gerne med mere. Mail til info@kulturlandskab. Forbundet er jo skapt som nordisk kontaktnetværk for inspiration og viden.
– Bemærk også siden med PR-materiale. Nye og aktive medlemmer kan potentielt gavne de nordiske kulturlandskaber, gennem den ekstra viden og inspiration, vi prøver at dele. Der kan foldere og visitkort være en hjelp.
Facebook har sine nackdeler, men også muligheder. Jeg må konstatere at viden og inspiration deles mere flittigt i forbundets facebookgruppe, end her på netstedet. Og at gruppen Biologiskt kulturarv BUGNER med stof og udviklende dialoger af absolut relevans og interesse for os.
Hej, bare en kommentar om sproget der anvendes.
Norsk og dansk (og tildels svensk og engelsk) blandes sammen i samme sætning/afsnit?
Er der nogen speciel grund til det?
Det er svært at skille sprogene fra hinanden, det ved jeg som norsk, bosat i Danmark. Dog er det vel også vigtig at bevare vores sprog “rene” som muligt?
Tak for din kommentar, og din interesse for sprogdragt.
Tja, det er altid en overvejelse. Ikke altid en meget specifik speciel grund. Jeg var opmærksom på det mens jeg skrev, og ikke skråsikker. Men valgte den blanding med en del norsk, da hovednyheden handler om årsmøde i Norge. (Hvis der er engelsk med, er det formentlig nogle af de engelske ord, der er blevet “invasive” i dansk.) I dette svar bestræber jeg mig på et meget rent og -næsten “korrekt” dansk – med to bevidste undtagelser.
Personligt finder jeg det morsomt at forsøge mig med svensk og norsk, vel vidende at det ikke bliver perfekt. Nogle gange løber enkelte fx norske vendinger mig i tastaturet, også når jeg skriver ellers rent danske beskeder til en rent dansk modtagergruppe. Hjemme bruger jeg og fruen også tit norske, svenske eller dansk-dialektale, eller andre afvigende udtryk i tale, og finder det sjovt + stimulerende for sprogevne og fantasi.
På årsmøder og bestyrelsesmøder plejer jeg indimellem at tale lidt “drittsvensk”, eller -norsk. Altså så godt, jeg lissom kan. Og jeg kan se og høre at det letter forståelsen fremfor normal dansk (afsnuppet og svagt artikuleret) udtale og danske sær-ord.
Jeg overvejede igår aftes også en anden model: At betjene -især finske- læsere ved at skrive det hele i så let et dansk som muligt (da dansk er fjernt fra finsk, og mere eksotisk end svensk, som finner dog har haft i skolen) – og så skrive særligt u-svenske danske ord i parentes.
Jeg tænkte også lidt på om at bede en eller anden om at skrive en oversættelse til et nyt indlæg. I det mindste til finsk. Eller skrive det på svensk (som nok er det mest alment forståelige), og så få hjælp af en svenskskrivende til at rette det.
Flere tanker om sprogform(er) undervejs, men til 7. og sidst valgte jeg i de halvsene timer at beholde den form, jeg først rent spontant havde valgt i egen personlig lyst og glæde ved at lege lidt med sprogene.
Og så se, hvad reaktioner, der kommer, så der måske kan udkrystallisere sig en konsensus om hvordan sprogene bør håndteres på kulturlandskab.org. Og i faceboka. Der er måske flere forskellige opfattelser.
Tak for din.
Bli gjerne med i gruppen om biologisk mangfold i landbruket https://m.facebook.com/groups/1825410557563852?view=permalink&id=1844275465677361