Appetizer til seminar om Bæredygtighed på Færøsk, d. 3. september kl. 14.45-15.45
Som I nok ved, er alle velkomne. Man klikker sig ind i zoommøde via dette link, og kl 15 starter oplægget
Man kan forberede sig godt ved at læse artiklen i Lommen 59 s 13-15.
Og man kan forberede sig endnu bedre ved at hente den 29 sider lange version.
”Færø uld er Færø guld” – siger man på Færøerne. Dér har man gennem næsten 1000 år udviklet en ekstremt raffineret omgang med naturen for at sikre et langsigtet grundlag for en lukrativ produktion af fåreuld til eksport. Men den langsigtede udnyttelse af de begrænsede græsningsressourcer på øerne krævede også et samfund, der ned i mindste detalje blev reguleret bæredygtigt gennem fælles forvaltning af alle naturressourcerne. Og ikke mindst en høj grad af bevidst kollektiv forvaltning og regulering, både lokalt, men også i den overordnede politiske regulering.
Vi skal dykke langt ned i fårehyrdernes daglige arbejde. Vi vil se på deres tilpasning til de færøske landskabers muligheder. Vi gennemgår de politiske reguleringer, der har været foretaget for at fastholde bæredygtigheden. Og vi vil bruge det til at diskutere nogle grundlæggende principper for, hvordan vore dages omstilling til en bæredygtig omgang med naturen i kan tænkes at udvikle sig fremover.
Bæredygtighedsdiskussionen indeholder mange facetter, og vi kan slet ikke nå gennem dem alle.
Men du kan læse en introduktiv artikel om emnet i Lommen nr. 59, s. 13,14,15.
Og på NKFs hjemmeside kan du selv gå i dybden med detaljerne og konsekvenserne for bæredygtighedsdiskussionen ved at hente en detaljeret 29-siders .pdf-udgave af hele foredraget. Det er gennemillustreret i et samarbejde mellem Jesper Brandt og hjemmesidens redaktør Bjørn Petersen. (den aktuelle version d. 18/8 bliver måske ændret og suppleret i nogle detaljer inden oplægget).
De vigtigste emner og problemstillinger vil blive behandlet i et oplæg på ca. ½ time, hvorefter ordet er frit.
Som I ved, er alle velkomne til seminaret. Man klikker sig ind i det åbne zoom-møde. Efter et kvarters velkomst og uformelt samvær starter oplægget kl 15, og kl 15.30 åbnes for kommentarer og spørgsmål mv.
Bra jobbat, Björn!