Nordisk KulturlandskabsForbund har idag opfordret Danmarks kulturminister til at styrke bevarelse og beskyttelse af de jord- og stendiger, der er tilbage, og gerne bidrage til at forbedre deres kvaliteter.
Kulturministeren har i en pressemeddelelse 1/12 bebudet at der skal laves en bedre registrering af digerne, da den gamle ikke er retvisende.
. Det kan jo betyde flere ting, og Landbrugsavisens vinkel på historien fra samme dato (1/12) går i retning af at mange registrerede diger er uden faktuel bevaringsværdi, og at der ligger mange uafsluttede “digesager” på grund af for restriktiv praksis. – Altså at flere diger bør af-beskyttes / tillades sløjfet.
. NKF har derfor i denne mail påpeget og uddybet at også jord- og stendiger uden manifest kulturhistorisk værdi har stor betydning og endnu større potentiel værdi, både for oplevelse og forståelse af kulturhistorien, og for borgeres og turisters landskabsoplevelse, og ikke mindst for den truede biodiversitet i jordbrugslandskabet.
. Vi håber at arbejdsgruppen vil tage hensyn til disse aspekter af digernes bevaringsværdi. Ikke mindst i denne tid, hvor blomster og bier har fået så stor popularitet. Også politisk.
For yderligere information, kontakt venligst Flemming Nielsen på +45 5069 6530 eller via info@kulturlandskab.org eller i en kommentar direkte til opslaget.
Vi må håbe, at de små og få rester af oprindelig natur i agerlandet i Danmark bevares fremover. Entreprenører/mange landmænd vil meget hellere så farverige blomsterbræmmer og sætte skilt op om hvor “naturvenlig jeg er”! det støttes af EU med penge.
Et meget vigtigt fakrum er, at rigtigt mange kulturhistorisk værdifulde diger aldrig er registrerede, da de ikke opfylder lovens krav for beskyttelse. Navnlig fordi, de på det gældende kortværk er registret med signatur for å og/eller hegn, vej. Kortene er en rationel tilgang. Kortværket blev revideret via luftfotos, hvilket betyder, at især diger i skove mangler registrering. Et umiddelbart skøn er, at man efter en registrering i landskabet på landsplan, vil ende med det samme antal eller flere. Der er lavet sognevise registreringsforsøg for små 10 år siden.
Vi har i NKFs brev nævnt at vi tror man vil bruge lidar. Tror du (ikke) at dét vil hjælpe til at få øje på flere gode kandidater til et feltbesøg?
(For mere end 10 år siden forsøgte Roskilde Amt at få de aktuelle DN-afdelinger til at tjække de diger, der v hj a geodætiske kort var registreret som formentlig beskyttelsesværdige. Det gav nok et vist bidrag, men nok heller ikke udtømmende.)
Absolut, men vil også vise på andre og måske modernere konstruktioner. Vigtigt at bruge nyere lidarkort, der ikke sløres så meget af skov.
Tusind tak for dit svar –
Nu idag har Kulturministeriet svaret. Måske ikke så udpræget på det, vi spurgte og bad om; snarere noget udenom om, i retning af at vi ikke behøver bekymre os. Ærgerligt.
“15. januar 2021
Kære Flemming Nielsen
Tak for din henvendelse af 14. december 2020 på vegne af Nordisk Kulturlandskabsforbund vedrørende Kulturministeriets kortlægning af beskyttede sten- og jorddiger.
Jeg er blevet bedt om at besvare henvendelsen.
Ministeriet skal takke for jeres bidrag, som vi har noteret os med henblik på de videre overvejelser.
Ministeriet skal i den forbindelse også understrege, at uanset at lovgivningen hører under Kulturministeriet, så er vi fuldt ud opmærksomme på de naturbeskyttelsesmæssige hensyn.
De biologiske og de landskabelige aspekter er også stadigvæk er en del af de grundlæggende beskyttelseshensyn, som de var, da beskyttelsen trådte i kraft i 1992.
Netop derfor er også Danmarks Naturfredningsforening inviteret til at deltage i arbejdet med kortlægningen.
Med venlig hilsen
Rasmus Stensbæk-Jensen
Fuldmægtig”