Boserup stævningsnyt februar 23
Stævningen
I år var der lidt færre til vinterstævning end “normalt”. Men vi blev rimeligt færdige, selvom et par ekstra detaljer måske bliver lavet af skovløberen Henrik inden 1. marts. Vi har aftalt at 28/2 er slutdato for stævning(sopfølgning).
Startdato er jo første søndag i november! Den næste afdeling går ned i en lavning og har nogle meget flotte hasselsokler med stemningsfuldt udspærrede stammer.
Sommeren
Indtil da har vi nogle andre goe muligheder for at komme “tæt på naturen” som man siger. Både fældning og optrækning af ær. Og studier i hvordan både stævningsskoven og andet natur og kulturnatur reagerer på forskellige handlinger. Og så selvfølgelig sankning af ramsløg og andet godt. Og ture i det hele taget.
Folk
Stella fra Kisserup tog nogle gode fotos når hun ikke lige stævnede eller slæbte (eller var med i samtaler). Det er hende her. Og her er nogle af hendes fotos.
Klaus har en fortid i Vikingelandsbyen Risby og et godt greb om håndværk med træ. Han er roskildenser og den nye naturcenterleder på Boserupgård.
Rosemary aktiv i DN Gribskov var også med for første gang. Hun vil gerne være med til mere extractigering. Og DET er der brug for. Skoven drukner i ær, men heldigvis gør vi og andre noget ved det.
Finn fra Kongemarken er altid frisk på en teoretiserende refleksion over biologiske spørgsmål.
Fx: Hvor meget hænger ærs invasive adfærd sammen med driften af de skove den trives i?
Fx kræver bøgens frø, bog jo at blive bragt i kontakt med mineraljord for at spire. (Ær kan spire på hvad som helst). Når der hverken er vild- eller tamsvin, og heller ikke bliver harvet til “naturforyngelse” eller på anden måde rodet op i bladførnen, hvordan sku bøg så ku konkurrere?
Der var selvfølgelig også andre folk, men dem her fik jeg snakket lidt mere med.
Ær
Nordvestpå i stævningsskoven (og det, der igen skal blive det længere nordvestpå) dominerer ær mere eller mindre overvældende og undervældende nedefra.
Vi er igang med at skabe lysninger i de tætte opvækstområder. Det bruger vi extractigatorer og skolebørn (og hvem vi ellers kan få med) til. Vi trækker simpelthen de unge ær op. Og undgår genvækst fra stubbe eller fra ringbarkede ær – som ær er mestre i.
Vi er også igang med at fælde frøkilder. Det bruger vi save og økser og forskelligt special-grej til. “Vi” er nogle legesyge voksne, som morer og hygger os med at prøve os frem og lære nyt. At fælde lange træer i så tætte bevoksninger er ikke “bare”. Der er både forventede og uventede udfordringer, og naturligvis også god fysisk træning. Vi har fået 22.000 kr i fondsmidler til grej, og er begyndt at indkøbe. Der er mere på vej.
Vi har ikke faste mødetider, men sender en fælles mail når én af os synes, det er aktuelt. Der deltager dem, der kan og har lyst.
Vi kan jo faktisk gøre det samme med optrækning. Det er ikke rigtig sat i system endnu, men …..
Behovet er ihvertfald nemt at få øje på. Og også dét er dejligt og sundt arbejde. Ikke lige så udfordrende; nok nærmere lidt meditativt. Og mere egnet til sommerarbejde end fældning (selvom ær ikke er foretrukne redetræer).
Vi …(næ, jeg) har også gjort en indsats for at få sat mere i gang og i system. Gennem DN Roskilde har jeg opfordret Skjoldungernes Land til at søge midler til en større seriøs indsats, ikke kun i stævningsdelen af skoven, men også det urørte. Skoven gør selv noget, men midlerne er jo begrænsede, så ekstern støtte kan blive afgørende for dén biodiversitet, der jo egentlig er / skal forestille at være selve formålet med statussen som urørt. Se mere her: https://roskilde.dn.dk/nyheder/arkiv/13-bidrag-til-nationalparkplan-arbejdet/
Forhåbentlig fører det til noget. Behovet er ihvertfald nemt at få øje på.
Tak
til jer, der var med, og har været det andre gange. Og til Thure for god forplejning.
Og til “Grønt Guld” og DN for støtte, og for Rosemary og andre for at hente og bringe.
. Og til jer, der gider læse dette, og i det hele taget bidrage på forskellige måder.
Bjørn
