I Danmark er begreberne “natur” og “vild” blevet vildt populære i 2020. Af mange grunde.
Desværre er flere af de naturfaglige miljøer samtidig blevet forgiftede af dårlig opførsel i debatter, både i facebook og andre steder.
Folk med vidt forskellige baggrunde og synspunkter ved bedre end alle andre, hvad den eneste sandhed er, og har klar viden om at alle med andre synspunkter tager fuldstændig fejl, og kun fortjener hån, spot og latterliggørelse. Det gør det naturligvis vildt svært at nå til bred fornuftig konsensus.
En af Danmarks mest hypede biodiversitetsforskere har lige projiceret sin bitterhed over en bagatel, (der egentlig ikke kommer ham ved) over på kulturlandskabsbegrebet. Det er trist at selv dét fredelige og principielt upartiske begreb skal drages ind i det giftige miljø. Kulturlandskabsforbundet prøver ellers at holde os lidt udenfor, så lige for tiden er det næsten helt trygt at begrebet er lidt usynligt her i landet.
Men i det lange løb er der selvfølgelig store gevinster at hente ved at forstå den landskabshistorie, Danmarks natur spiller sammen med, og erkende nogle af de muligheder, der ligger i at arbejde bevidst med den.
Et spændende eksempel er fårene og gederne tilknyttet Lystbækgård (som NKF planlægger besøg hos), se denne artikel og denne film: “Fårehyrden og Miljøprisen“.
Og der er mange andre. Stævningsskoven i Boserup er også ét.
Det er netop vedtaget at en række “naturnationalparker” skal etableres i Danmark. Mens nogle skændes om hvad det SKAL indebære, og hvad det ihvertfald IKKE MÅ, er det heldigvis meningen at der skal eksperienteres med forskellige former og metoder.
Vi må sørge for at foreslå mange indsigtsfulde ideer til god målrettet pleje ud fra detaljeret viden om, hvad der har betinget de naturkvaliteter, vi trods hård hensynsløs samfundsudvikling har arvet og gerne vil give videre.
