Boserup Stævningslaug

Boserup Stævningslaug hjælper Naturstyrelsen med at fremme og formidle den specielle landskabstype, stævningsskov i Boserup skov ved Roskilde.  Læs meget mere om stævningsskov generelt 
OGSÅ i vores facebookgruppe  …… Hent .pdf om Udvidelse af stævningsskoven

Naturvenlig “skovhygiejne” i Boserup Stævningsskov d 17, 18, 19 og 20/7 mellem kl 16 og 20.
Stævningsskoven er truet og plaget af voldsomt dominerende opvækst af ahorn, som ikke ret mange følgearter kan bruge. Men vi har vores metoder!
Én metode, der ser lovende ud er at fælde træerne i god arbejdshøjde (altså ca 1,5 m). Dermed kommer de fleste af de nye skud i en højde, hvor man nemt kan se dem og slå dem af med et stumpt eller skarpt redskab. Noget tyder på at den behandling kan “sulte” dem ud løbet af relativt få gentagelser. Det er dén, metode, skoven selv håber at klare en stor del af problemet med.

Vi har derfor en hel del høje stubbe, der skal “trimmes” for genvækst. Et sjovt og nemt, men alligevel muskel- og smidigheds-trænende job.

Kom og vær med – en eller flere af 4 eftermiddag-aftner i juli, d 17, 18, 19 og 20 mellem kl 16 og 20. Man kan selvfølgelig komme og gå som man vil. Der vil være instruktion og redskaber at finde når man går ad “Nattergalestien” og lidt forbi den store gravhøj.
   Vi gør det som en sjov og hyggelig begivenhed, så tag noget forplejning med – til jer selv eller til sammenskud. Vi sørger for at der er noget ikke-letfordærveligt til “alle”, selvom vi ikke ved, hvor mange vi bliver, men supplér selv. Og inviter naboer og venner med.

Der bliver også mulighed for at trække små og mellemstore ahorn op, og fælde nogle lidt mellemstørre. Og “bare” rydde op, slæbe, hyggesnakke, plukke hindbær og på alle måder gå med eller i vejen.

Hver eneste første søndag i november og første søndag i februar stævner vi fra kl 10-ca 15 næste stykke i rækken af gammel stævningsskov.

Ta med ud og fæld! Og træk træer op.
En gang imellem gør vi sådan her: Send en mail til Roskilde@dn.dk, og skriv, du har lyst. Så finder vi en dato.  
Jeg tar ikke selv initiativ, men afventer jeres. Så bakker jeg til gengæld op med invitation til andre, og med øvrig praktik og upraktik.
En lille flok tar ud og fjerner noget af det ahorn, der truer blomster, insekter og skovbillede. Vi bruger laugets grej (men har du selv, må du gerne ta det med også). Nogle gange laver vi fælles forplejning og bål mv – som lyst og praktik nu lige passer. 
SIDST var d 2+3/3. Vi var tilsammen ca 15, fordelt lidt forskelligt over de 2 dage. Og havde meget sjov og hygge. Blandt andet med at finde ud af, hvordan nogle større kunne fældes sikkert og nogenlunde nemt. Det stillede nogle krav og gav nogle erfaringer.
Vi trak også nogle ahorn op – på flere måder. Også dét lærerigt – og godt for skovbillede, blomster og sommerfugle.

Seneste stævningsdag var 4/2 2024. Et lidt lavtliggende parti med en del virvar af krat og delvist væltede træer. På kort fra 1700-tallet har det delvis mose-signatur; delvis ser det ud som dyrket mark! (Måske nok nærmere høeng.) Nu er det nogenlunde tørt. Danmark er jo ret gennemdrænet.
Denne gang var vi over 30 til frokosten – Og der var som altid redskaber, guidning, godt selskab og forplejning til alle.  Se. pdf med lidt mere her.

I november 2023 var vi lidt færre end vi plejer og nåede lidt mindre. Men nok.

Hindbær har et godt år i år. Store, smagfulde, mange, og ret få orm i år. Desværre stortrives de også som bunddække i dele af stævningsskoven – til skade for forårsblomsterne, som området er berømt for. Derfor bliver der nok brug for noget specialpleje, enten med slæt eller hvis det kan lade sig gøre: Gedegræsning.
Hindbær er dejligt og naturligt, men det er en kær pligt at passe på det rige forårsblomsterflor i denne historiske epoke, hvor biodiversiteten er så hårdt presset; også i vore skove.    –   måske gør vi noget ved dét på stævningsdagen 5 november?

Der er OGSÅ mulighed for sjove og smukke oplevelser med naturpleje resten af året:
 Vi er nogle, der konkret aftaler ture ud at bekæmpe den store og stadige trussel mod naturen i stævningsskoven, ær (ahorn / Acer pseudoplanatus). De små trækker vi op med smarte træoptrækkere, de større fælder vi – og hugger de nye skud af stubbene.
Vi aftaler små uformelle ture og indbyder de øvrige laugsmedlemmer. Det er både sjovt og sundt.
    Send en mail til roskilde@dn.dk, hvis du vil med i mailgruppen eller bare vide mere.

  Alle er velkomne til at gi en hånd med, og få hjælp, instruktion og forplejning, godt selskab, god motion og god naturoplevt relse. Send en mail til info@kulturlandskab.org, hvis du vil vide mere.
  (Og se billeder, tekst og links, hvis du vil fordybe dig mere i baggrundsviden: meget mere om stævningsskov generelt )

Pausesignal juni 2023.

Hej laug!
Egentlig har jeg ikke så meget at skrive – men jeg vil gerne lige undskylde at jeg heller ikke har gjort det et stykke tid nu.

                      ——————————————
Februar 2023  Lille rapport om vinterstævning 2023
Og her er den mail de 53 medlemmer i lauget fik inden 5/3. 

Snart tid til vinterstævningen 5/2.  Læs evt lidt om vores dejlige nye grej og forsøg + fremtidsplaner

November 2022. Endnu en fin dag. Måske var det vejrmeldinger (men ikke selve det fine kølige tørvejr hele dagen), der gav lidt mindre fremmøde end sædvanligt. Se en lille reportage her i gruppens facebog.
    —————-
Oktober 2022. (Det er snart tid til næste novemberstævning. Inden da er der lige endnu en plejedag med Liv Louise og en skoleklasse 27/10 – og så går jeg også og pusler lidt:

Jeg har fået lov til at fælde nogle ær-træer i stævningsskoven for at hæmme selvsåning (altså i de dele, der ikke er gen-stævnet endnu; andre steder står der kun ganske små, der nemt kan trækkes op, hvis man bøjer sig ned). Med håndsav og fornuftig omtanke.

Her lige et par reportager, for det er ret sjovt – og det er en vigtig pointe at det faktisk godt kan lade sig gøre at udrette et fornuftigt stykke arbejde UDEN brug af støj, CO2-udledning og / eller giftige kemikalier. Det får også vor del af verden brug for at lære igen.

Forleden fældede jeg 2 skråtstillede ved snosti – lidt forbi hvor man østfra lige er nået ned for enden af en lidt kringlet skrænt med lumske trærødder henover – og en meget flot hul “klumpfodet” ask.
  I burde kende stedet, om ikke andet så fordi det er et fint sted. Men de fleste har vist været der.
Det tog 19 min at save dem ned i ro og mag og stilhed. Derefter ret lang tid at få dem bakset ned fra de trækroner, de hang i og ryttet op. Ja, tid. Som gik godt, med skovfitness og sjove løsninger. Jeg håber at låne et fældejern med en smart anordning, der kan gøre det nemmere at trække dem fri når de hænger.
  Der blev også tid til lidt ekstra oplevelser.

Ved fældningen opstod der især i den ene en masse revner. Det er forhåbentlig rigtig godt for nedbrydere, der kan hjælpe med at slå den ihjel.
  Det kan ellers ta rigtig lang tid, da ær er meget god til at klare sig efter selv hård beskæring.

Som I ser har de været (forsøgt) ringbarket – men alt for overfladisk; så danner de meget nemt ny yderbark og vokser ret usvækket videre.
 Men i det hele taget går vi mindre og mindre ind for ringbarkning i denne skov, hvor der ikke græsses, og de små nye planter derfor har frit spil. 
 Hellere fælde frøkilderne i passende arbejdshøjde, ca 150 cm, så det nødvendige efterværn med at fjerne nye skud bliver nemmere – både at komme til, og overhovedet at opdage.
…. en go langskaftet udtyndingskniv er formidabel til at neddele hængende trækroner, så træerne kan komme ned.

… og derefter bliver der lige lidt oprydning, så alle igen kan bruge stien.
  Under fældningen er det go stil at hænge tydelig markering op, så ingen får træer i hovedet. Og snakke venligt med folk.

Er også go stil at lægge sig hen over et af vores grengærder og smadre det? Ja, for en fin gammel askesyg ask med honningsvamp og billehuller er det så fint.

Hvor længe mon naboen her holder? De har sagtens tålt at blive stævnet gentagne gange og stå med store hule klumpfødder. Men alt for stor vægt, og så ikke mindst askesygen overlever de ikke.
Man kan vist ane at den høje bagi er ret bleg i løvet.

De elm og hassel, vi stævnede i februar skyder godt – men dådyrene er gode til at holde dem nede, hvis ikke stubbene er høje eller støddene gjort svære at komme til.

Tidligere har jeg bl a taget den ene af 3 stammer fra en trestammet ær lige nordvest for gravhøjen. Inklusiv fotografering, pustepauser og oprydning tog det 30 minutter, selvom det var nødvendigt at skære stammen over 3 gange, fordi toppen hang rigtig godt fast i nabotræerne. Så det er absolut overkommeligt at fælde ret tykke ærstammer med simpel, men god håndsav.
(Jeg har tidligere i livet været motorsavfører, men vil meget hellere arbejde lydløst og uden CO2-udledning men med indbygget styrketræning – og ikke så forjaget. Jeg giver mig selv den luxus, som tid nok er).

De andre 2 stammer (og den lidt større ær lige i nærheden) bør også fældes, for de er bestemt i reproduktiv alder. Men det skal jeg ikke gøre alene. Enten skal vi være flere om det (og have et fældejern med), eller også er det skovens egen Henrik, der skal gøre det (eller folk fra beredskabsstyrelsen, der egentlig har fået reserveret træerne til at øve sig i motorsavning – men de er bare ikke kommet, og dét skal naturen jo ikke undgælde for).

De andre er knapt så nemme at håndtere, og da det er så tæt på Nattergalestien med hyppig færdsel, kræves ekstra omhu.
 Det er tydeligt at ær’en har været fældet før – men ikke er blevet holdt nede.
Den er skudt igen ad flere gange og vokset op.

Jeg glæder mig til at fortsætte, for det er sjovt arbejde (trods ulønnet) og særdeles meningsfuldt. De næste træer skal være nogle, der står længere inde i tykningen. Og jeg ska ha godt med afmærkningstape med – da ikke alle forbipasserende viser fornuftig omtanke.

Som man ser, er det en fagligt “forkert” fældning.
Den er i behagelig arbejdshøjde, så det bliver nemmere at bekæmpe de nye skud, der vil skyde frem.
Og der mangler et savspor på undersiden. Formålet med dét er at stabben nedenfor forhåbentlig beskadiges når toppen får overbalance.

Heller ikke snegle udviser altid fornuftig omtanke.
Ideen med skader pga toppens overbalance virkede – selvfølgelig.
Med lidt held angribes revnen af noget råd. Men desværre er ær meget sejlivet.

Den skråner fordi den hænger fast med toppen i en ask…..
…. og efter at det nedeste er skåret af, hænger den stadig, bare lidt stejlere.
Endnu en bid – så kunne den komme over i en elmetop.
Men efter endnu én kunne den trækkes helt ned og ordnes.

(Det var jo ikke en svampetur, men jeg så alligevel en kæmpeporesvamp
i forbifarten og så dette enkelte eksemplar af gulmælket huesvamp, hvor denne lille søde bille vandrede afsted på stokken.
  Mon nogen ved, hvad sådan en kan hedde?)

PS: Nu har en eller anden …. måske en kunstner? …. dekoreret info-skiltet. Man kan godt læse teksten, men måske bør plasticcen skiftes ud. Eller måske kan lidt vodka eller sprit eller rensebenzin klare det?
Man ser faktisk tit nogen stå og læse det.

April 2022: Da Naturstyrelsen ledte efter noget i arkiverne, dukkede bl a dette kort fra 1842 op. 
Den nærmest prikkede signatur viser “mellemskov”. Det er dét, vi kalder stævningsskov. Alt det mellemskov blev iflg nogle også genfundne notater stævnet i løbet af en 30-årig rotation.
  Den grønne markering viser cirka det område, som i nyere tid er blevet stævnet, først af Teknisk Skole, siden stævningslauget. Skoven går med overvejelser om at forlænge det stævnede areal et stykke længere mod nord.
  Al skov nordøst for skovvejen langs stævningsskoven (den såkaldte “Nattergalestien”) er for nylig udlagt til “urørt skov”.
I fredningsteksten fra 1976 (endeligt vedtaget 1980) står bl a: 
“Askestævningsskoven på matr. 5a, Boserup, Roskilde jorder, skal dog bevares som sådan skov, og driftsomlægning af det tilgrænsende skovareal, hvor den tidligere askestævningsskov blev afdrevet i 1940’erne, må kun ske efter forudgående forhandling med naturfredningsrådet.”
  Matr. 5a omfatter en del mere af det sydvestlige Boserup skov – men kun noget af det kan idag kaldes stævningsskov.
  Der er områder både inden- og udenfor matr. 5a, med mere eller mindre tydelige spor efter tidligere stævning. De falder ret meget sammen med hvor der er stor diversitet af forårsflora og forårsfunga. Der er også områder, der (længe inden 1976) er blevet ryddet og tilplantet med helt andre former for skov, og hvor skovbundsnaturen også er meget anderledes. Værst de steder, der er “sprunget i ær”, altså ahorn, og hvor biodiversiteten generelt er gået stærkt tilbage. Blandt andet meget tydeligt for fungaens vedkommende.
——————-

Ramsløgene er så småt begyndt. Snart vil de fylde meget mere. Sammen med de andre planter, der igen skyder op i forårsskoven.

Vinterstævning 2022
Den 6/2 stævnede vi anden halvdel af dét stykke vi begyndte på i november 21.
Der blev også tid til andre slags arbejde – blandt andet en tur ind i de områder, der står for tur i kommende år og prøve at trække ær op med extractigator. Man kunne også se, hvordan det går med at holde opvæksten af især hindbær og brombær smukt i skak på de tidligere stævnede områder. Det er jo den lysåbne skovbund med flot forårsflor, der er mest værdifuld for stævningsskovens natur.  

Og så havde vi besøg af en landskapsvårdare i södra Sverige som har intervjuat och dokumenterat personer som arbetar med stubbskottsbruk i Sverige, och nu også i Danmark.
Se (ganske lille) tv-indslag her – ca 2 minutter inde i Nyhedsudsendelsen.
Læs flere detaljer om 6 februar her.

Ærlig ærkamp i efterårsskoven
En fin dag i forlængelsen af stævningsskoven d 13/11 ’21:
I nærheden af gravhøjen hvor “Nattergalestien” slår et sving, vokser meget ær / ahorn. Medlemmer af lauget har trukket meget af det op, eller ringbarket og beskåret. Der har også været en klasse fra Sct. Jørgens skole ude og trække en del op.
Der er dog stadig meget, for de sår sig aggressivt og klarer sig godt. 
  Jeg har et projekt med at bekæmpe dem dér hvor de truer stævningsskoven, og var derfor ude med med extractigator idag og trække op. Det var meget fint: Jorden tilpas blød uden at være klistret. Og det var fint at opleve at en af de metoder, vi bruger faktisk virker: Kapning (fældning cirka i hoftehøjde) om foråret af træer lidt for store til nemt at kunne trækkes op virker. På den måde at der der dør rødder nok til at de om efteråret går an at trække op.
   Dejligt at være igang igen.  Behageligt arbejdsvejr.
Hvis du har lyst til at være med en dag, er du velkommen. Kan du selv finde ud af det, er skoven åben hele tiden. Extractigator og andet grej udlånes gerne.
Vil du lige vises tilrette (og / eller have selskab), så lav en aftale med mig. info@bjørnus.dk
Problemet med ær
…. også kaldet ahorn. Acer pseudoplatanus er stort og måske uløseligt – men ikke umuligt at begrænse udvalgte steder.
  Problemet er at æren virker som ren gift på skovens biodiversitet; ihvertfald her på Midtsjælland (og Østsjælland og nok i virkeligheden det meste af Danmark). Den konkurrerer meget stærkt mod bøg, ask, eg, elm, hassel, fuglekirsebær og de andre sjove skovtræer. Kraftig frøspredning, stærk skyggevirkning, tæt dække af vissent løv, en type muld, som få andre planter trives i, måske kemiske kampstoffer, stor evne til at overleve skader.
   Meget af det har æren til fælles med bøg – men den store forskel er at bøg har mange “følgearter”; dvs svampe, laver, mosser, insekter, forårsblomster, fugle, dyr (og mennesker) som lever godt sammen med den. Ær har meget få. En tæt ærbevoksning, som der er flere af i Boserup skov er næsten en slags biologisk ørken. Ihvertfald monokultur uden ret meget variation eller livsmuligheder for andre arter.
  Læs evt mere her i DNs høringssvar til den kommende forvaltningsplan for Boserup som urørt skov (skrevet af mig).

Efterårsstævning 2021 – 7 november kl 10 – ca 15
Endnu engang en dejlig arbejdsdag i flot vejr og godt selskab. Som altid den første søndag i november (og den første søndag i februar).
I år var vi kun ca det halve antal (nemlig en 10-15 stykker – der har været flere venlige afbud med forskellige grunde), men alligevel nåede vi mere end det planlagte areal. Næsten dobbelt så meget. Måske er det noget med bevoksningens struktur lige på det sted; måske mere at vi er så goe. Vi blir vel mere og mere rutinerede. 

  Tak for go forplejning, godt humør og go underholdning / formidling undervejs.
Nanna fra Roskilde kommune var med om formiddagen, for at fotografere og interviewe os til noget formidling på kommunens netsted. Hun skal arbejde med at formidle om biodiversitet dér det næste halve års tid cirka. Spændende hvad der kommer ud af det.
  Også hun “faldt for” det sjove arbejde, lod det til, og regner med at komme på laugets medlemsliste (maillisten; nu på 48 medlemmer, er det vist. Endnu én er kommet på idag.

Vi ses den første søndag i februar (= 6/2 2022). Vi finder på nogle ekstra opgaver og oplevelser, når nu vi kom så langt på den første søndag i november.

Det er stævningslauget, der står for stævningsdagene altid første søndag i november og den første søndag i februar. Stærkt bakket op af den lokale skovløber Henrik Danshøjgaard.
ALLE er velkomne. Man bliver taget godt imod og hjulpet igang med arbejdet og får svar på alt – for så vidt, der da er én, der kan svare på alt…. 

Foruden 2 årlige stævninger -den første weekend i februar og i november- holder vi forskellige mere spontant planlagte arbejdsdage, oplevelsesture og arrangementer med fælles læring og prrojektudvikling.
  Mail til roskilde@dn.dk hvis du har forslag eller ønsker om et arrangement. Så laver vi ét.

Lidt vest for Boserupvej 81,
gå ind via den høje Pplads.

Fredag d 1. oktober 2021 var 25 elever fra Sct Jørgens skole i stævningsskoven og trække ær (ahorn) op.
De havde en god formiddag og gjorde et godt stykke arbejde – tak for det!
Jeg var med, og opdagede at ær, der har grene eller stammer som rører jorden kan slå rod – se foto.
Det er lidt vildt.
Søndag d 7. november er der igen offentlig stævning. Alle er velkomne, og det bliver jo nok igen kl 10-13-15 stykker, hvor man kan komme og gå som det falder.

Seneste offentlige arrangement
var 6/2 og 7/2 2021, hvor vi stævnede resten af det stykke, vi nåede mere end halvdelen af d 2/11 ’20.    Af hensyn til smittefare var det med tilmelding til 2-timers seancer med max 5 deltagere pr seance.
  Vi har stævning fast den første søndag i hver februar og november.
Med hygge, håndarbejde, naturoplevelse og naturlig naturfitness.
Man kan prøve at arbejde med de forskellige redskaber, eller “bare” observere og snakke med de meget kyndige og interessante laugsmedlemmer, der kan fortælle en masse om både skovnatur og kulturhistorie.
LÆS MERE om kyndelmissestævningen 2021 og se billeder og film.

Hent julehilsen til lauget 2020 – med lidt oplysninger som baggrund for overvejelser om nærmeste fremtid. 

2/11 ’20 fik vi lært og lavet en masse og grinet og fået lidt flere på mail-listen.
Henrik grillstegte nogle pølser, Thure bryggede kaffe, og der var også ost, grønt, dejlige druer og øl og vand.

Vinterstævning 2022
Den 6/2 stævnede vi anden halvdel af dét stykke vi begyndte på i november 21.
Der blev også tid til andre slags arbejde – blandt andet en tur ind i de områder, der står for tur i kommende år og prøve at trække ær op med extractigator. Man kunne også se, hvordan det går med at holde opvæksten af især hindbær og brombær smukt i skak på de tidligere stævnede områder. Det er jo den lysåbne skovbund med flot forårsflor, der er mest værdifuld for stævningsskovens natur.  

Og så havde vi besøg af en landskapsvårdare i södra Sverige som har intervjuat och dokumenterat personer som arbetar med stubbskottsbruk i Sverige, och nu også i Danmark.
Se (ganske lille) tv-indslag her – ca 2 minutter inde i Nyhedsudsendelsen.
Læs flere detaljer om 6 februar her.

Ærlig ærkamp i efterårsskoven
En fin dag i forlængelsen af stævningsskoven d 13/11 ’21:
I nærheden af gravhøjen hvor “Nattergalestien” slår et sving, vokser meget ær / ahorn. Medlemmer af lauget har trukket meget af det op, eller ringbarket og beskåret. Der har også været en klasse fra Sct. Jørgens skole ude og trække en del op.
Der er dog stadig meget, for de sår sig aggressivt og klarer sig godt. 
  Jeg har et projekt med at bekæmpe dem dér hvor de truer stævningsskoven, og var derfor ude med med extractigator idag og trække op. Det var meget fint: Jorden tilpas blød uden at være klistret. Og det var fint at opleve at en af de metoder, vi bruger faktisk virker: Kapning (fældning cirka i hoftehøjde) om foråret af træer lidt for store til nemt at kunne trækkes op virker. På den måde at der der dør rødder nok til at de om efteråret går an at trække op.
   Dejligt at være igang igen.  Behageligt arbejdsvejr.
Hvis du har lyst til at være med en dag, er du velkommen. Kan du selv finde ud af det, er skoven åben hele tiden. Extractigator og andet grej udlånes gerne.
Vil du lige vises tilrette (og / eller have selskab), så lav en aftale med mig. info@bjørnus.dk
Problemet med ær
…. også kaldet ahorn. Acer pseudoplatanus er stort og måske uløseligt – men ikke umuligt at begrænse udvalgte steder.
  Problemet er at æren virker som ren gift på skovens biodiversitet; ihvertfald her på Midtsjælland (og Østsjælland og nok i virkeligheden det meste af Danmark). Den konkurrerer meget stærkt mod bøg, ask, eg, elm, hassel, fuglekirsebær og de andre sjove skovtræer. Kraftig frøspredning, stærk skyggevirkning, tæt dække af vissent løv, en type muld, som få andre planter trives i, måske kemiske kampstoffer, stor evne til at overleve skader.
   Meget af det har æren til fælles med bøg – men den store forskel er at bøg har mange “følgearter”; dvs svampe, laver, mosser, insekter, forårsblomster, fugle, dyr (og mennesker) som lever godt sammen med den. Ær har meget få. En tæt ærbevoksning, som der er flere af i Boserup skov er næsten en slags biologisk ørken. Ihvertfald monokultur uden ret meget variation eller livsmuligheder for andre arter.
  Læs evt mere her i DNs høringssvar til den kommende forvaltningsplan for Boserup som urørt skov (skrevet af mig).

Efterårsstævning 2021 – 7 november kl 10 – ca
Endnu engang en dejlig arbejdsdag i flot vejr og godt selskab. Som altid den første søndag i november (og den første søndag i februar).
I år var vi kun ca det halve antal (nemlig en 10-15 stykker – der har været flere venlige afbud med forskellige grunde), men alligevel nåede vi mere end det planlagte areal. Næsten dobbelt så meget. Måske er det noget med bevoksningens struktur lige på det sted; måske mere at vi er så goe. Vi blir vel mere og mere rutinerede. 

  Tak for go forplejning, godt humør og go underholdning / formidling undervejs.
Nanna fra Roskilde kommune var med om formiddagen, for at fotografere og interviewe os til noget formidling på kommunens netsted. Hun skal arbejde med at formidle om biodiversitet dér det næste halve års tid cirka. Spændende hvad der kommer ud af det.
  Også hun “faldt for” det sjove arbejde, lod det til, og regner med at komme på laugets medlemsliste (maillisten; nu på 48 medlemmer, er det vist. Endnu én er kommet på idag.

Vi ses den første søndag i februar (= 6/2 2022). Vi finder på nogle ekstra opgaver og oplevelser, når nu vi kom så langt på den første søndag i november.

Det er stævningslauget, der står for stævningsdagene altid første søndag i november og den første søndag i februar. Stærkt bakket op af den lokale skovløber Henrik Danshøjgaard.
ALLE er velkomne. Man bliver taget godt imod og hjulpet igang med arbejdet og får svar på alt – for så vidt, der da er én, der kan svare på alt…. 

Foruden 2 årlige stævninger -den første weekend i februar og i november- holder vi forskellige mere spontant planlagte arbejdsdage, oplevelsesture og arrangementer med fælles læring og prrojektudvikling.
  Mail til roskilde@dn.dk hvis du har forslag eller ønsker om et arrangement. Så laver vi ét.

Lidt vest for Boserupvej 81,
gå ind via den høje Pplads.

Fredag d 1. oktober 2021 var 25 elever fra Sct Jørgens skole i stævningsskoven og trække ær (ahorn) op.
De havde en god formiddag og gjorde et godt stykke arbejde – tak for det!
Jeg var med, og opdagede at ær, der har grene eller stammer som rører jorden kan slå rod – se foto.
Det er lidt vildt.
Søndag d 7. november er der igen offentlig stævning. Alle er velkomne, og det bliver jo nok igen kl 10-13-15 stykker, hvor man kan komme og gå som det falder.

Seneste offentlige arrangement
var 6/2 og 7/2 2021, hvor vi stævnede resten af det stykke, vi nåede mere end halvdelen af d 2/11 ’20.    Af hensyn til smittefare var det med tilmelding til 2-timers seancer med max 5 deltagere pr seance.
  Vi har stævning fast den første søndag i hver februar og november.
Med hygge, håndarbejde, naturoplevelse og naturlig naturfitness.
Man kan prøve at arbejde med de forskellige redskaber, eller “bare” observere og snakke med de meget kyndige og interessante laugsmedlemmer, der kan fortælle en masse om både skovnatur og kulturhistorie.
LÆS MERE om kyndelmissestævningen 2021 og se billeder og film.

Hent julehilsen til lauget 2020 – med lidt oplysninger som baggrund for overvejelser om nærmeste fremtid. 

2/11 ’20 fik vi lært og lavet en masse og grinet og fået lidt flere på mail-listen.
Henrik grillstegte nogle pølser, Thure bryggede kaffe, og der var også ost, grønt, dejlige druer og øl og vand.

Vi kigger også efter skrubtudser, salamandre og svampe. Og der fløj også en sommerfugl, selvom det var efterår.
Se lille film af fældning

(Forrige offentlige arrangement var i september, hvor vi bl a slog med le, for at åbne skovbund som er ved at gro til i hindbær og anden tæt bundvegetation istedetfor anemoner og lærkesporer mm.

Som man ser, skyder de stævnede meget pænt, og der var begyndt at komme svampe efter tørken. Men de tidligere stævnede partier trænger til en hånd.

Der var:
Sommer i vores stævningsskov

Torsdag d.30 juli 2021 kl 17 til kl 20

Skovarbejde for hele familien i den fredede “askestævningsskov” i Boserup nær “den høje Pplads”.

Prøv selv at: save, hugge, ringbarke, bore, bygge gærder, extractigere og grille.
Vi har grej til låns og værnemidler til afspritning før og efter brug
(Hent lidt billeder og en smule tekst i .pdf her)

Få svar på en masse spørgsmål om
* Hvad er “stævningsskov” for noget?
Hvorfor ser her sådan ud?
De videre planer.
Hvordan kommer man med i lauget?

* Stævningskultur
Brug af hassel – før og nu (gærdsel, bindingsværk, tøndebånd, fiskestænger, flitsbue, snobrødspind …. o m a)
Historisk brug af skoven
Selve Boserup skovs historie

* Skovens natur
Asketrunter
Svampe, dyr og planter
Ærproblemer, andre problemer
Urørt skov og “anden biodiversitetsskov”

Medbring gerne arbejdshandsker og eget værktøj.
Samt noget godt at lægge på grillen og noget at vende det med + noget at spise sammen med det.
(Naturstyrelsen giver små smagsprøver af vildt)
Og egen drikkelse + service til at spise og drikke af, så vi sparer på engangsudsmid.

For at være med til at grille skal man tilmeldes (gratis) roskilde@dn.dk.
Kommer man bare uanmeldt kan man prøve de vaskede og afsprittede redskaber mm, hvis der er sundhedsforsvarlig plads til det. Ellers kan man kigge og snakke.

Arrangeret af: Boserup Stævningslaug, Naturstyrelsen, Skjoldungernes Land, DN Roskilde, Dansk Botanisk Forening og Bjørns Naturtjeneste.

Du kan blive medlem af lauget.
Mail til Roskilde@dn.dk
Bare nysgerrig? Så kom og snus – på egen hånd, eller bed om en guidning. 
Mere om stævning – læsestof, kort, billeder, links. Værsgo.
Her kan du hente vores 3-fløjede folder
Se også laugets facebog-gruppe.

For sæsonen 2019-20 er selve stævningen færdig. Henover vår sommer og høst bliver forskellige arrangementer. Bl a bekæmper vi smitte med ær (ahorn), der truer den specielle natur.   Læs lidt om det her. (Og der og også lige her – de 2 sidste er .pdf’er).
Er du interesseret i det, så mail til roskilde@dn.dk
1. november stævner vi 1. halvdel af næste parcel. 

se korte videofilm med forskelligt om stævningsskoven

Se lille reportage fra ærbekæmpelse 26/3 ’20
Og en pdf om ær 200326 og 27
Læs Christina Gejels reportage fra stævningen 2 november ’19.
Se også laugets facebog.
Spørgsmål? Så mail til roskilde@dn.dk

Mere om stævning / styning / hamling og beskæring

Søndag d 1. marts var vi ude i et par timer fra 14-16 og så hvordan stævningsskoven arter sig efter at skovløberen og skovhjælperne har ryttet op efter vores indsatser i november og februar.
OG hvordan skoven i det hele taget arter sig efter en vinter, der aldrig rigtig blev vinter. Hvor langt er blomsterne, svampene og humlebierne fremme?
Og hvad med skovbunden på de stævnede arealer og dem, der står for tur de kommende år?
Se også laugets facebog-side.

Den 2. februar stævnede vi denne sæsons parcel i den fredede askestævningsskov i Boserup – velkommen mellem kl 9 og 16 – til natur, arbejde, motion, bål, fastelavnsbolle, kulturhistorie og hygge i godt selskab

Søndag d. 2 februar 2020 kl 9-16 holder Boserup Stævningslaug ”Åben Stævning” for 4. gang.
Alle kan prøve at save og hugge, fælde små træer, afkviste og afkorte, bygge gammeldags risgærde, hygge sig med os andre – og opleve stævningsskovens natur og kulturhistorie.
Alle er velkomne, hvadenten man vil prøve kræfter eller “bare” observere. Se det rent praktiske her.

Se også laugets facebog-gruppe.

Huller og pæle til grengærdet: Film 2 x 1 min.

* I november 19 stævnede vi også Læs om det
– Kom hele eller en del af dagen. Vi regner med flot blå frostklar himmel og et tyndt lag sne.
Får man det for koldt eller vådt, er det muligt at komme i hus (Boserupgård) i dagens løb.

Man kan også høre mere om stævningslauget, og måske blive medlem.
Naturstyrelsen laver bål; lauget gir frokost, kage og kolde drikke.
Tag selv din yndlings- varme drik med. Og arbejdshandsker
Det er nær ”Den høje p-plads”, og bus 207s stoppested Kongemarken.
Alle er velkomne, også børn

.pdf med forskellige oversigter over parcelinddeling og ærforekomster

Afvent nærmere instrukser her.
Det bliver noget med save, økser, arbejdshandsker, bål, hygge, kage, drøftelser, måske svampe…. Og motion med varierede bevægelser i dejlig frisk luft.

Invitation til besigtigelse, analyse, drøftelse og beslutninger – om næste stævning.

Den 2. november stævner vi den næste parcel i den fredede askestævningsskov i Boserup, men allerede…..)
…. den 8 oktober kl 10 mødes de, der har lyst og tar sig tid, for at vurdere virkningerne af den stævning og de små forsøg, vi foretog sidste november og marts.
Det gør vi for at træffe nogle nogenlunde kvalificerede beslutninger om hvordan næste parcel gribes an. Skal vi igen bygge værn af rejste grene mod vildtbid? Skal der evt slås lidt med le (måske snarere i sidste års parrcel end den nye, som har ret tæt kronetag). Skal nogle stammer stævnes højere? Skal nogle ”sokler” lades ustævnet? Og sikkert andre spørgsmål.

I er alle velkomne til at give jeres besyv med. Enten d 8/10 kl 10 – 11-12 stykker, eller på mail eller telefon eller andet. Ingen planer er meget faste endnu undtagen datoerne 8/10 og 2/11.
I er også alle velkomne til at ønske. Som I ved har projektet en god økonomi og endnu kun få udgifter.
Send mig lige en mail, hvis I vil bidrage d 8/10. Jeg tager lidt godt med til os.

Stævningsnyt – Ær-problemet på vej til løsning – og Næste Stævningsdag.

Torsdag d 12/9 ’19 bekæmpede 7 brave stævningsfolk ær i de 2 vestligste parceller i ca 3 timer.
En dejlig aften og positive erfaringer, men vi blev mildt sagt ikke helt færdige. Som før nævnt er invasionen massiv.

* Heldigvis har Naturstyrelsen lovet at fælde frøkilderne i nærheden.

* Og heldigvis har skovarbejder Henrik D. taget initiativ til et samarbejde med naturskolen på Boserupgård – hvor eleverne sammen med ham og lærerne og naturvejlederen Moses trækker ær som del af et forløb med matematik, naturforståelse, biologi, historie eller …. ?

* MÅSKE er vi også så heldige at der et andet sted i Boserup skov er opstået en naturlig sygdom der kan begrænse ær. Men det er nok bare ønsketænkning.

* Men det er et faktum at ær er ret nem at trække op af skovjorden. Og vi nåede en hel del på kort tid. Der er bare enormt meget ialt.
– På åbent land har jeg erfaring for at man bør være 1 extractigator + 1 stikspade pr hold i fx havtorn, roser, ribs, pil, slåen, mirabel mm. Men i skoven smutter ær’erne nemt op uden at rodudløbere behøver løsnes med spade. Og de lidt mindre kan nemt trækkes med behandskede næver. Så det går ret hurtigt.
– Undtagelser er naturligvis stødskud som sidder på stubbe og stød. De klares bedre ved at man enten tramper dem af med støvlehælen eller -hvis det kniber- banker dem af med fx flækhammer. Helst med bagsiden: Jo mere støddet skades, desto bedre chancer for at det invaderes af bakterier og svampe – selvom kun få svampe ”interesserer sig for” ær.

* Vi traf ingen beslutning om at trække videre selv.
Men hvis nogle af jer laugsmedlemmer har lyst og tid, stiller oldermanden (Bjørn) gerne op med instruktion, redskaber, forplejning osv efter aftale.
Det vil jo komme os selv til gode om 17-18 år, når vi er nået ned i den ende. En af os har allerede lovet at komme med sin rollator til den tid og opmuntre.

Fredag d 2/11 ’19 holder lauget den 3. stævningsdag i sin historie. Den næste parcel skal stævnes. Den ser noget anderledes ud end den første gjorde, men princippet er det samme. I starten af oktober, inden blade og urter forsvinder, vil nogle af os kortvarigt besigtige, bl a virkningerne af de beskyttende ”bure” / ”wigwams” vi lavede sidst, og udviklingen i det hele taget. Og lægge lidt strategier for november-stævningen.
Forrige parcel stævnede vi 2 gange: november og februar (foruden en prøve-stævning), og skoven (Henrik + nogle hjælpere) fulgte op. Sandsynligvis bliver det samme grundmodel næste gang.

Lauget har stadig en rig økonomi. Vi har stadig det meste af 15.000 kr og næsten ingen udgifter. Har I ønsker om noget, der kan løfte projektet, så foreslå det endelig. Rammerne er vide. Fester, studieture, grej, film, publikationer, forplejning, foredrag ….. eller andet?

Baggrundsviden om stævningens biologi og kulturhistorie
Jimmy og Bjørn har samlet forskelligt interessant materiale. Men der er masser mere at komme med / efter.
I sommerens løb har Bjørn fotograferet en del gamle træer og gamle malerier, men ikke haft (taget sig) tid til at lave alle de spændende artikler om forskellige aspekter af stævning i fortid og nutid, som lever i hovedet. Fx er det meget tydeligt at i europæisk middelalder og renæssance var langt de fleste træer nær bebyggelse stævnet. Topstævnet eller sidestævnet. Der var brug for ved og småtømmer, og det ses tydeligt i malerkunsten. Man vidste selvfølgelig hvordan træer så ud – og der hvor folk færdedes dagligt, lignede de simpelthen ikke naturligt fuldkronede parktræer, men var fx lange stammer med totter i toppen. På nogle malerier ser man endda tydeligt arrene efter gentagne (formentlig top-)kapninger, hvor træet har dannet en ny top fra adventivskud.
Vor tids landskab har langt flere fuldkronede træer, men alligevel også mange sjove eksempler på hvordan træer beskæres af forskellige grunde, og vokser videre i specielle former.

Evaluering og planlægning
Inden 2 november vil nogle af os tage ud og se, hvordan sidst stævnede parcel har udviklet sig, og hvad vi kan lære af dét. Til brug for næste omgang. Det bliver i starten af oktober, og I får tilbud om at være med, når tidspunktet er valgt.

……………………………………………

(Stævningen af første parcel er færdig;
næste parcel stævnes 2. november 2019 og nogle følgende gange.

Den 12/9 tager vi på et aftenarrangement 17 – ca 20 fat i den smitte med ær (ahorn), der vestfra truer med at udkonkurrere både hassel, ask og nærmest alt andet. Det bliver både interessant og hyggeligt. Hent .pdf og se mere.
Få nærmere oplysninger med en mail
Og tilmeld evt både dig selv og dine venner.

Du kan blive medlem af lauget. Mail til Roskilde@dn.dk
Bare nysgerrig? Så kom og snus – på egen hånd, eller bed om en guidning. 
Mere om stævning – læsestof, kort, billeder, links. Værsgo.
Her kan du hente vores 3-fløjede folder
Se også laugets facebog-gruppe.
Boserup Stævningslaug hjælper Naturstyrelsen med at fremme og formidle den specielle landskabstype, stævningsskov
(svensk: stubbskottskog)
i Boserup skov ved Roskilde.
Det er ikke et rent NKF-projekt, men styremedlem Bjørn Petersen er primus motor i lauget.
Skoven ligger på Midtsjælland, indenfor grænserne af nationalpark Skjoldungernes Land.

Stævningsskoven i Boserup er blandt andet kendt for et meget fint flor af forårsblomster med mange arter.
Den har mange skovgæster hele året.             Hent Naturstyrelsens skovtursfolder.

I 2018-19 stævnede vi en af de østligste parceller. Den ligger tæt ved “den høje p-plads” på Boserupvej, ikke langt fra busstoppestedet “Kongemarken”.
  Mellem 1/9 ’19 og 1/3 ’20 stævner vi den næste, lige nv for.

Arrangementerne, d 25/11 ’18 og 3/2 ’19 13-16 var rigtig hyggelige og arbejdsomme, og vi var ca 25 – ca 30 deltagere mellem et par og etparoghalvfjerds år.
Vi fældede træer, slæbte ud, neddelte materiale og byggede både kassegærde og nogle beskyttende “huler” til nogle af støddene, så rå- og dådyr ikke skal æde alle de nye skud. Det hele er en form for forsøg.
  D. 3/2 blev et par arealer i en tidligere stævnet, nu hindbærbefængt bevoksning slået med skrub-le. Som forsøg. Der vil komme flere forsøg til med forskellige behandlinger.

Stævningen er sket ihvertfald 200 år; formentlig ikke helt systematisk, snarere lidt nu og da. Andre skove i verden har været stævnet i årtusinder; nogle steder i en strengt regelmæssig omdrift.
I fredningsdeklarationen benævnes den “askestævningsskov”, og der er da også en del asketræer (Fraxinus) med tydelig “klumpfod” som viser at de har været stævnet engang. Ellers er det især hasler (Corylus), der skæres ned, ikke alt for sjældent, og skyder igen. Også elm (Ulmus),  men mange elme døde da elmesygen (dutch elm disease) var værst. Der er dog en hel del tilbage. Sålænge de ikke når helt op i kronetaget, har de biller, der kommer med smitten svært ved at finde dem.
Spændende, hvordan askesygen udvikler sig på arealet. Fuglekirsebær (Prunus avium) og eg (Quercus) er også markante overstandere.

I november ’19 stævner vi igen. Du kan selv prøve at fælde et træ og hjælpe med andre opgaver – og få nogle naturoplevelser.
Skriv til roskilde@dn.dk, hvis du er interesseret, eller vil vide mere.